Streaming eller Flow-TV

At kunne sætte live fjernsyn på pause og optage udsendelser, samt spole tilbage er noget du kan få hos de fleste TV udbydere i dagens Danmark. For ti år siden ville dette være et privilegium, men i dag forventer de fleste, især de unge, at dette er en mulighed.

Streaming af TV

Med streamingteknologiens indtog i mange danskeres hjem så er klassiske tv-pakker på retur. Med Smart-tv kan man ganske enkelt installere en app og via en internetforbindelse, så har du adgang til et hav af underholdning i form af film, dokumentarer og serier. Det er noget der tiltaler mange, og tjenester som Netflix og HBO er blandt de mest populære.

Det gode ved streaming er, at man kan tilgå indholdet så længe man har internetadgang. Alt streamingindholdet kan ses lige præcis når man har lyst til det, man kan sætte alt på pause og genoptage det når man har lyst.

Flow TV

Hvis man modtager sit TV som antenne, kabel- eller parabol tv, så vil indholdet blive leveret på traditionelle tv-kanaler, som vi kender det fra gamle dage. Det betyder at man skal tilrette sin kalender efter Tv-programmet hvis der er noget man bare skal se. Denne måde at sende på er også kendt som flow tv. Her bliver der vist reklamer undervejs, hvilket kan være ret irriterende når man har prøvet at de ikke er der, hvilket er tilfældet hos langt de fleste streamingtjenester.

Sagt med andre ord så er streamingtjenesterne at foretrække på mange parametre. Der er dog stadig mange ældre borgere i Danmark som er mest trygge ved de gamle løsninger, men det er nok et spørgsmål om tid før at de også skifter over til streamingformatet, som mange unge har gjort det.

Der findes stadigvæk en række danskere som bor i områder med dårlig internetdækning, og de kan endnu ikke streame tv-indhold i en ordentlig kvalitet, hvilket gør at antenne Tv og parabol Tv vil blive ved med at være en løsning for mange i mindre tætbefolkede områder en del år endnu.

Tv pakker tilpasser sig nye tider

Mange af de tv udbydere har været på det danske marked i mange år, og har leveret det samme produkt år efter år. De mange kunder der skifter til streaming løsninger har sat dem under pres, og de har været nødsaget til at nytænke den måde de sammensætter deres løsninger. Det betyder at i dag er det også blevet muligt at se tv-kanalerne via PC, tablet eller smartphone ved de fleste udbydere. Samtidig kan man flere steder sammensætte sin egen tv-pakke, og undlade de kanaler man ikke ser. Hos nogen der ser mange film, så kan det være træls at betale for dyre sportsrettigheder. Hvis man kun vil se håndboldkampe på Tv, så kan man også undlade at betale for de kanaler der har fokus på fodbold osv..

Dette er et skridt som skal være med til at holde på nuværende kunder, men tallene viser også at der bliver færre og færre kunder der benytter sig af tilbud hos diverse udbydere. Med tiden vil de fleste være skiftet til streaming. Det traditionelle flow tv vil uddø op sigt, dog med enkelte liveprogrammer, såsom sport og nyheder vil overleve i et format.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.