Her bor vi! Vestre Stationsvej 21, 2. sal 5000 Odense C Cvr. 33 86 67 47 Tlf.: +45 81 10 72 20 E-mail: info@radoorco.dk
Website of the day, 08/01/2017 Website of the day, 08/01/2017
radoor & co aps Vestre Stationsvej 21, 2. sal 5000 Odense C Cvr. 33 86 67 47 Tlf. 81 10 72 20 info@radoorco.dk
Vi er specialister med kompetencer fra A-Z Vi lever ikke for et salg. Vi lever for dét, du har brug for. Og til det benytter vi forskellige kompetencer - på kryds og på tværs. Bliv klogere på dem herunder.
Rådgivning

Vi er altid spændte og fulde af forventning …

– Særligt, når vi går i gang med nye digitale projekter. Hvad får vi lov til? Hvor meget kan vi rykke ved dine digitale grænser? Og er du overhovedet klar til den digitale udfordring, du stiller os?

Når vi indgår et samarbejde med dig, er det altid vores mål at skabe et unikt og spændende produkt. Et personificeret produkt, der fortæller din historie og viser, hvem du er. Et produkt, du føler dig tryg ved at arbejde med hands-on.

Hos os får du et bæredygtigt web-projekt, som er fremtidssikret i forhold til –

  • Implementering af ny funktionalitet
  • Optimeret driftsikkerhed
  • Designmæssige tiltag
  • … Og opfyldelse af ønsker, der kan komme i fremtiden.

Og hvad betyder det så reelt? Det betyder, at vores strategi er spundet op på at udvikle så fleksible produkter og løsninger som muligt. Løsninger, der giver dig de bedste muligheder for online synlighed. For at du kan begå dig i det digitale landskab. Og det er ikke nødvendigvis den løsning, du troede, du skulle have.

Vi tilfører altid vores løsninger det lille ekstra. Hvorfor? Fordi vi elsker det, vi laver. Vi ikke kan lade være med at involvere os. Vi ligger rigtig meget energi i dit web-projekt, fordi vi gerne vil dig. Det lyder måske lidt smart, men faktum er, at det er udgangspunktet for et samarbejde med os.

Du kommer til at kende os rigtig godt. Og vi kommer til at kende dig. Vi går all in på alle leder og kanter for at fuldende dit digitale udtryk og din kommunikation. Det gør vi ved at arbejde hele vejen rundt om din virksomhed – både online og offline. På den måde får du et digitalt udtryk og en offline kommunikation, der spiller 110 % sammen. Og som giver mening for dig.

Det er helt OK, at du forventer at gå hjem med en web-løsning, der sikrer dig positiv opmærksomhed og forretningsmæssig fremgang. Det gør vi sådan set også!

Research

Research handler om dig …

Vi researcher på din forretning. Det gør vi, fordi det handler om at lære dig bedst muligt at kende. Sælger du cykler, så prøver vi den for at få et indblik i din verden. Og for at få det bedste indblik i, hvor vi kan flytte dig på den lange bane – so to speak.

Når det er sagt, så er den webløsning og kommunikation, vi laver til dig, reelt mere til dine kunder, end den er til dig. Det er dine kunders behov, vi skal afdække. Derfor er vi også nødt til at finde ud af, hvem dine kunder er og få deres besyv med på vores løsning. Netop derfor gør vi faktisk et stort nummer ud af at inddrage dem i processen.

Research handler også om at undersøge dine konkurrenters visuelle udtryk. Det er vigtig, at vi forholder os til, hvordan deres websites performer i forhold til dit.

Og hvordan gør vi så det?

Det gør vi ved at bruge dine kunder som respondenter i en undersøgelse af dit websites brugervenlighed i forhold til dine 2 største konkurrenter. Vi arbejder med din kunder hands-on både på dit website og på dine konkurrenters på baggrund af de samme spørgsmål og opgaver.

Formålet med analysen af dit nuværende website op imod 2 konkurrenter er at identificere, hvorvidt de overordnede funktionaliteter på websitet er logisk strukturerede. I undersøgelsen afdækker vi blandt andet, om respondenterne kan navigere problemfrit mellem de forskellige sider, og om terminologien og ordvalget er intuitivt forståeligt.

Vi identificerer fejl, mangler og forbedringsmuligheder – og arbejder vi med en webshop, analyserer vi på bestillings- og købssituationer i din butik op imod dine konkurrenters. I den forbindelse kommer vi med inputs til en løsning, hvor det overordnede formål er at øge din konvertering.

Hvorfor? Fordi et brugbart website, der opfylder dine kunders behov og gør dem i stand til at nå deres mål på en effektiv måde, fører til –

  • Længere besøg
  • Gentage besøgende
  • Henvisninger fra tilfredse brugere
  • Back-links
  • Positive anmeldelser
  • … og øget konvertering.

Skal vi kigge dig efter i sømmene?

Budgettering

Hva’ koster det?
10 steps to takeoff …

Budgettering er en uundgåelig del af det at flytte dig fra dit nuværende ståsted til et nyt. I bund og grund handler det om, at vi lægger nogle mål for din investering i den opgave, vi skal løse for dig.

Budgettering og pris bliver beregnet på baggrund af vores rådgivning, research og i de krav du stiller til den opgave der skal løses.

 

01

I fase 1 føler vi hinanden på tænderne

Før vi indleder et samarbejde, handler det om at finde ud af, om der er kemi imellem dig og os. God kemi og gensidig tillid er nemlig altafgørende for den samlede proces, sådan er det bare. Vi taler her frit omkring ønsker, idéer og krav til din kommende samarbejdspartner. Og så drikker vi kaffe…

 

2

I fase 2 hjælper vi dig med at afdække dine behov

Vi lægger en plan og en strategi for:

  • Hvilken løsning, vi skal lave til dig?
  • Hvad der er fremtidssikret i forhold til dine behov?
  • Hvordan vi kommer i mål med det, du gerne vil have?

Og så identificerer vi, om den løsning, du beskriver du gerne vil have, reelt er den løsning, du har brug for? Her i fase 2 estimerer vi et prisoverslag på den forventede økonomi på opgaven. Du får altså her et groft men realistisk indblik i de økonomiske aspekter, der er forbundet med dit web-projekt.

Vi danner os altså her et overblik over, hvor meget tid, vi skal bruge på at styre dit web-projekt i mål. Selvom vi er i en dynamisk proces, hvor der ofte dukker ubekendte op, begynder vi også at tale om deadlines. Og så er det her, du siger Jow tak til opgaven.

 

3

I fase 3 former vi aftalegrundlaget for samarbejdet

Vi udformer en detaljeret kontrakt hvori alle detaljer omkring projektet bliver nøje udspecificeret. I kontrakten får du 110 % overblik over hvad vi skal i gang med, og hvad det hele koster at udvikle, drifte og vedligeholde.

Denne kontrakt er b.la. en detaljeret omskrivning af din egen krav specifikation og ønsker, tilført vores tekniske specifikationer. Det vil sige, at vi b.la. omskriver dine ønsker og krav, til de konkrete løsnings- og funktionsbeskrivelser, som kræves for at nå i mål bedst muligt. Derved, er begge parter 110 % med på, hvad der skal udvikles, hvornår der leveres og hvad ting koster i alle aspekter af projektet.

Kontrakten gennemgåes nøje og justeres evt. til. Aftalevilkårene blive underskrevet af os og dig – og du bliver samtidig faktureret 50 %. De sidste 50 % falder, når vi melder din løsning færdig.

 

4

I fase 4 finder vi frem til den retning vi skal i

Alt efter projektets kompleksitet og størrelse anbefaler vi altid, at holde workshops for beslutningtagere i projektet. Her definerer vi i fællesskab konkrete ønsker og behov til opsætning, informations struktur, design, materiale m.m. Du får samtidig her et indblik i, hvor vi mener du skal hen rent visuelt, kommunikationsmæssigt, brugervenlighed og meget mere. Og du får et visuelt og teknisk indblik i vores tanker om, hvorfor dit udtryk bør flytte sig i den retning, vi præsenterer for dig. Det er her, vi sætter din evne til at forestille dig det endelige resultat på prøve. Det er her, vi viser dig, at der er sammenhæng imellem det, vi siger og det, vi gør. Og så er det her, vi giver dig plads til at falde ned ad stolen. Vores ambitioner er altid torn høje, så forvent et hold der går all-in.

 

5

I fase 5 skabes designet

Design, online koncept og UX udvikles for alle løsningens online elementer, undersider, funktioner, skabeloner, virkemidler m.m. I denne process skabes hele løsningens visuelle identitet. Her forenes streg, typografi og farver i et samlet digitalt univers.

Der fremvises forside + underside koncept som godkendes af kunden før øvrige skabeloner udvikles.

 

6

I fase 6 præsenteres designet

Designet er færdigudviklet og fremvises som en 100 % identisk visuel dummy af den færdigudviklet løsning. Her gennemgår vi alt designet, alle skabelonerne og alt øvrigt grafisk materiale for den samlede løsning. Der gives feedback og  justeres evt. til før en endelig godkendelse finder sted.

 

7

Fase 7 står i Front-end udviklings tegn

Det er her brugeroplevelsen, performance og wau effekten bliver skabt. Back-end drengene giver deres råd til den videre proces, og vores interne plan for opgaver og milepæle får liv. Alt sammen i en gennemsigtig dialog med dig. Vi lukker dig ind i vores interne system for projektstyring, fordi vi gerne vil vise dig, hvad det er, vi skal igennem for at nå i mål.

I processen arbejdes der b.la. med klargøring af materiale, grafik slicing og optimering, HTML udvikling, CSS, jQuery, motion, Javascript, UX, Cross Browser)

Når Front-end udviklingen er på plads, står vi med et statisk website, vi kan klikke os rundt på. Som at bladre i en online billedbog. Websitet har sin egen URL, men er ikke tilgængeligt for offentligheden. Du kan ikke andet end at bladre rundt. Alligevel får du et godt overblik over udviklingen af dit kommende website/webApplikation m.m.

 

8

I fase 8 tænder vi op under teknikken!

Programmering igangsættes og der udvikles på baggrund af det godkendte design og øvrige aftalte funktionaliteter i aftalen.

Nu skal kode-drengene i spil. Back-end udviklingen går for alvor i gang. Dit website bliver bundet sammen i et CMS system på kryds og på tværs. Alle funktioner og integrationer får liv og skal fungere i den virkelige verden, med virkelige brugeres kritiske øjne. Vi vil inddrage dig undervejs hvor vi ser det nødvendigt. Dette gør vi for at effektivisere processer, eliminere evt. misforståelser og generelt forebygge fatale fejl i udviklingen.

Ydermere vil du her få adgang til løsningen så snart det er muligt, så du kan begynde at få en føling med at oprette indhold i CMS systemet (hvis du altså ikke har hyret os til den slags).

 

9

I fase 9 er tiden inde til, at vi melder din løsning færdig, i en beta version

Din løsning er færdigudviklet og kan alt det vi har aftalt, at den skal kunne. Når vi leverer den til dig, er den stadig ikke tilgængelig for offentligheden- men ligger på “byggedomænet” som kun du og vi kender til. Nu skal I nemlig internt teste jeres nye løsning på kryds og på tværs for diverse fejl, som vil opstå. Dette er ekstremt vigtigt.

Vi går ligeledes her igang med at teste og afluse børnesygedomme i en grundig debugging af hele løsningen. Først når din løsning er endeligt online, får vi en række tilbagemeldinger, som er rigtig vigtige for vores opdateringer fremadrettet og endelige levering. Man skal derfor forvente en fejlretningsperiode fra løsningen går online til den er så fejlfri som muligt.

 

10

BUM! Din web-løsning er nu din.

Men bare rolig. Vi lader dig ikke i stikken. Vi ved godt, det kan være svært at vænne sig til et nyt website eller en ny webshop. Derfor er det vigtigt for os, at du føler dig tryg, når du får din løsning mellem hænderne. Og derfor er vi her for dig! Med vores service og support holder vi dig i hånden lige så længe, du har brug for det.

 

Skal vi holde i hånden?

Indhold

Når vi tænker i indhold, tænker vi også i brugervenlighed og struktur

I tæt samarbejde med dig laver vi en ny og let forståelig tilgang til den information, du gerne vil have, at dine brugere skal finde frem til på dit website eller i din shop. Og vi tager gerne dine brugere med på råd!

Vi gennemgår og revurderer alt nuværende indhold, sider, tekst og menupunkter, mens vi revurderer og tilrettelægger en ny og bedre struktur.

Det betyder, at dine brugere bliver i stand til at afkode dine produkter, ydelser og kompetenceområder. De bliver i stand til at afkode det, du gerne vil have dem til at afkode. Samtidig skal det fundament, vi skaber, for din web-løsning være med til at sætte rammerne for det øvrige online informationsflow senere i processen.

Indhold, informationsarkitektur og struktur går hånd i hånd. På baggrund af de elementer udarbejder vi en visuel disponering over hele din web-løsning. Over alt fra menupunkter, undersider, call-2-actions til specielle indholdsområder.

Og for at du kan danne dig et godt overblik over opbygningen af din nye hjemmeside eller webshop, bliver du naturligvis præsenteret for en række wireframes, som viser disponeringen af den nye arkitektur.

Strukturen bliver altid gennemgået, justeret og endeligt godkendt, før vi siger Go’ til igangsættelse af design og online konceptudvikling.

Brug for hjælp til indhold? Vi er lige hér

Platform

Den fremtidssikrede web-løsning bor på en skalerbar platform

Din løsning skal være skalerbar. Det betyder, at det skal være let at bygge flere funktioner på din web-løsning. Eksempelvis hvis du driver en webshop, der vækster. Og med “let” mener vi også, at det ikke skal koste en formue.

Valg af platform
Alt efter hvilket web-projekt, du skal i gang med, spiller valg af platform en væsentlig rolle. Og valg af platform bygger på vores rådgivning. Netop derfor er det virkelig vigtigt både for os og for dig, at vi sætter os super grundigt ind i dine ambitioner med dit web-projekt. Gør vi ikke det, kan vi risikere at lavet et gevaldigt selvmål, hvis vi med tiden ikke kan honorere dit behov for en udbygning af din web-løsning.

Lad os blive ved eksemplet med webshoppen. Når vi møder dig første gang, tegner vi et billede af, hvad det er, du vil, med din webshop:

  • Igen – hvad er dine ambitioner?
  • Hvad er det, du vil sælge og til hvilke markeder?
  • Hvilke tanker har du gjort dig om valg af platform?

Når vi spørger ind til dine tanker om valg af platform er det, fordi de fleste kunder kommer til os med en præference. Når du siger, du gerne vil have en WordPress-løsning, hvorfor er det så, du gerne vil det? Hvilke tanker har du gjort dig?

Selvom vi er rigtig glade for WordPress, er det i rådgivningsfasen, at vi konkluderer på, om WordPress er den ideelle løsning til dig. Alternativt bygger vi din løsning helt fra bunden.

Snakken om platform er vigtig, fordi det er den eneste måde, vi kan være 100 % sikre på, at vi tilgodeser dine ønsker og behov. Får du brug for en app til dit website eller til din shop, kan det eksempelvis være en fordel at bygge app’en på en unik platform.

PS. Uanset hvilken platform, vi sammen beslutter os for at arbejde videre med, vedligeholder vi din løsning. Vi optimerer din kode løbende – og så opdaterer vi naturligvis din web-løsning til de forskellige browsere.

Er du klar til at vælge din platform?

Brugervenlighed

Dybest set er dine brugers vaner på nettet ikke så forskellige fra kundernes vaner i en fysisk butik

Du kender det selv. Du kaster lige et hurtigt blik på de sider (hylder), der fanger dig. Du scanner noget af teksten (skiltet), og så klikker du på det første link, der fanger din interesse (du tager varen i hånden).

Faktisk er der store dele af dit website, som brugeren aldrig ser. Sad to say, men sådan er det.

Er dit website (butik) så også fyldt med åbenlyse fejl som –

  • Stavefejl (forkert skiltning og ordlyd)
  • Dårlig grafik (rod i butikken)
  • Langsom performance (ingen personale)
  • Fejl i check-out forløbet (dankortmaskinen virker ikke)

Ja, så er slaget tabt for dig i online-land! Kunden er væk hurtigere, end du kan stave til -av-. Gu er vi forskellige, og vores evner til at navigere rundt på moderne websites eller i webshops er forskellige. I bund og grund handler det om at kommunikere effektivt med mennesker, som vi hverken kan se eller tale med. Det er udfordringen!

De fleste af dine brugere leder efter noget interessant, noget nyttig information eller noget specifikt, de skal bruge nu og her. De besøger altså ikke dit website for sjov.

Du kender det fra din egen gang i butikkerne. Fra de steder, hvor du søger noget bestemt. Du scanner hurtigt, du søger og hvis du ikke finder det med det samme, så forventer du at blive hjulpet. Enig?

Hvordan hjælper du så mennesker, du ikke kan se fysisk eller kigge direkte i øjnene? Du gør alt for at skilte og vise vej til det, brugerne leder efter, ikk’?

Brugervenlighed er den sværeste og vigtigste disciplin at mestre, når vi skal skabe resultater for vores kunder gennem digital markedsføring. Der er mange parametre, der spiller ind, før vi opnår dét, vi kan kalde for brugervenlighed.

Men faktisk er det ret simpelt. Hvis dit website ikke er i stand til at imødekomme brugernes forventninger, kommunikerer du til det forkerte publikum.

Vil du have din brugers opmærksomhed, kan disse retningslinjer hjælpe dig til succes:

  • Få indsigt i dine besøgendes interesser og færden, så du kan imødekomme deres forventninger
  • Benytte call-2-action grafik de steder, der er ekstra brug for det
  • Simpelhed (less is more). Kort og præcis kommunikation minimerer chancen for tvivl
  • Benyt et tillidsskabende sprog i kommunikationen
  • Skab gennemskuelig informations-arkitektur, så du hjælper dine brugere med at finde rundt
  • Teknologisk performance er altafgørende for brugervenligheden
  • Et godt design kan intet uden teknisk performance. Din motor skal drive værket
  • Ha’ 100 % styr på teknikken i forhold til din ambition for det, du gerne vil tilbyde dine brugere.

Har du det godt i “butikken” eller der, hvor du befinder dig, når du skal tage stilling – ja, så bliver du hængende længere. Chancen for, at du foretager et køb er langt større, end hvis du befinder dig i en rodebutik med et personale, der i øvrigt ikke gider at tale med dig.

Hvordan står det til i din butik? Roder det?

Få hjælp her!

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse af indhold 360 grader rundt om din kommunikation

Vedligeholdelse er en anden betegnelse for kontinuerligt samarbejde. Det er dét, vi allerhelst vil.

Når vi taler om vedligeholdelse af dit indhold, handler det om, at vi tager stilling til, om de elementer, vi udvikler, og de tekster, vi skriver, fungerer positivt i forhold dine målgruppers adfærd. En adfærd, som bunder i din call-2-action.

Det er ikke nok, at det udelukkende er opbygningen og strukturen af din web-løsning, som er brugervenlig. Det skal dine tekster også være.

Vedligeholdelse af indhold 360 grader rundt om din kommunikation handler også om at se dine forretningsområder efter i sømmene i et kontinuerligt flow –

Men vedligeholdelse handler lige så meget om at søsætte ny ting. Når I for eksempel har en event, designer vi en landingpage, der gør det let for jeres besøgende at tilgå al information om eventen.

En landingpage, vi blandt andet kan referere til i jeres nyhedsformidling og linke til på jeres sociale platforme. You name it!

Er du med på, at vi går dig efter i sømmene? – Så er vi lige her …

Billedmateriale

Valg af billedmateriale: Image is everything …

Vi ved godt, det er mega klichéfyldt, men et billede siger bare mere end 1.000 ord! Dit valg af billedmateriale fortæller noget om, hvem du er.

Alt efter hvilken opgave, du skal have lavet, er vi nødt til at identificere din visuelle stil og dit udtryk. Billeder kommer ikke af sig selv. Vi kan gøre rigtig meget med farver og illustrationer, men de skaber slet ikke det rum, nærvær og den stemning, et billede åbner op for.

Som udgangspunkt vil du gerne skabe et godt indtryk af dig og dit brand – både online og offline. Det vil vi også! I den proces er det altafgørende, at du prioriterer dit billedmateriale. Det er vigtigt, at du tager stilling til –

  • Om du vil skabe et unikt visuelt udtryk sammen med en fotograf
  • Om du vil tage dine billeder selv
  • Om du vil købe allerede eksisterende billedmateriale.

Skal du ha’ lavet en brochure eller et magasin, er du tvunget til at tage stilling og vælge dine billeder. So to speak. Et offline materiale uden billeder kan kun blive en kedelig affære!

Det samme gør sig gældende, når din visuelle identitet skal slås fast i det online univers: På din hjemmeside, på de sociale medier og i din nyhedsformidling.

Her er det vigtigt, at du skiller dig ud, og at de besøgende husker dig, så dine budskaber ikke drukner i mængden af prædefinerede shutterstock fotografier. No offence!

PS. Vi er klar over, at Google hverken kan se billeder eller film. Derfor er det vigtigt at bruge tekst til at optimere dine billeder.

– Og så vil vi gerne hjælpe dig med din visuelle stil og dit udtryk :-)

Tekstforfatning

Vi ka’ også noget med ord …

Vi ved godt, det kan være udfordrende at skrive om sig selv og sin egen virksomhed uden at falde i gryden med tomme ord og meningsløse floskler. Vi ved også, at der er forskellige regler og retningslinjer for, hvordan du skriver offline tekster til tryk – og hvordan du skriver online tekster. Online tekster, der fungerer super godt i forhold til designet og kommunikations-flowet på dit nye website.

Allerede når vi taler om strategi, tænker vi din samlede kommunikation ind i vores løsning. Det betyder, at vi ikke kun tænker visuelt. Vi tænker også din sproglige stil/tone ind i løsningen. Og så tænker vi målgruppe-orienteret. Der kan nemlig være stor forskel på, hvem din målgruppe er og hvis præmisser, du rent faktisk skriver på.

Ja, det lyder temmelig banalt, men du får nu engang størst udbytte af dit site og din kommunikation, når du henvender dig til brugeren på brugerens præmisser:

Ikke på dine egne præmisser. Ikke på din chefs præmisser. Men på brugerens præmisser – din målgruppes præmisser. Det er trods alt dem, der skal lægge deres penge i din butik. Og netop derfor er det vigtigt, at dine kunders adfærd hele tiden er top-of-mind, når du skriver tekster og arbejder med strukturen på dit site.

Næste skridt i din digitale tekstforfatning handler om, at du skal huske også at skrive på Googles præmisser. Du skal søgemaskineoptimere dine tekster uden at overoptimere.

Og så skal du huske at:

  • 80 % af alle dine tekster skal være unikke. Det betyder, at du bliver straffet af Google, hvis 80 % af den samme tekst går igen på en anden side. Du skal undgå dobbeltindhold.
  • Dine tekster ikke må være tynde. De skal være fyldestgørende og meningsfulde.
  • Tale til dine læsere, når du skriver. Uanset, hvem du er – og uanset hvad, du sælger, kommer du tættere på din målgruppe, hvis du tør at være personlig. Du behøver ikke udlevere dit inderste. Du bliver i lige så høj grad personlig og nærværende, når du er talesprogsnær i din skrivestil.

God tekstforfatning handler om at skabe relevant og værdifuldt indhold til dine læsere. Dine brugere. Både i form af indholdet på dit site og i shop. Men også i form af blogging, video-posts, infographics og artikler – alt sammen i god synergi med de digitale platforme og sociale medier, du er aktiv på.

Hvorfor?

Fordi du skaber unikke relationer til dine brugere ved at være noget for dem på deres præmisser.

Responsive

Dine kunder tjekker dig ud 24/7 – derfor bør du være mobiloptimeret

Dine kunder søger på dine produkter og ydelser når som helst og hvor som helst. Det betyder, at dit website eller din webshop er nødt til at se godt ud og fungere optimalt, uanset hvilken enhed, din kunde bruger til at finde dig.

Din web-løsning skal tilpasse sig alt fra en SmartPhone, tablet til en storskærm og stadigvæk være brugervenlig. Det hedder i fagsprog en responsive hjemmeside. Kort sagt går det ud på, at web designet skal responderer og tilpasse sig den enhed, der skal præsentere indholdet.

Når vi taler om enheder, har vi både den stationære og bærbare computer in mente – skærme i alle størrelser – ligesom vores designs også altid tilgodeser størrelsen på din SmartPhone og Tablet.

I forhold til Googles algoritme-opdateringer, har Google nu indført, at du skal være mobilvenlig for at være relevant nok i en søgning på dig. Det vil sige, at du bliver lagt bagerst i køen, i forhold til de af dine konkurrenter, som er mobilvenlige.

De udfordringer tager vi hånd om, mens vi sørger for, at du ser top lækker ud hele tiden.

APP design

Brugervenlighed først…

Uanset om du har brug for en native app eller en web-app, udtænker og designer vi den til dig. Vi fører din drøm ud i livet på de små fine hånd-maskiner og skaber lige præcist det APP design, der rammer din målgruppe bedst muligt.

I et APP design hjælper vi dig konkret med at:

  • Tænke app’ens scenarier og fører dem visuelt ud i livet
  • Udarbejde dummys og test af design og brugervenlighed
  • Udvikle informationsarkitektur (IA)
  • Udvikle brugevenlighed i alle faser (UX)
  • Designe og konceptudvikle app universet

Kan vi hjælpe dig med dit APP design?

Webshop

Vil du gerne sælge online med din egen webshop – og samtidig gøre det med succes?

Har du en drøm om at drive en webshop, skal du have styr på 3 ting, før du søsætter den:

  • Troværdighed i din fremtoning, layout og sproglig stil/tone
  • Driftsikkert og pålideligt system uden tekniske fejl
  • Et design, som er nemt og lækkert at navigere i.

Når vi designer og udvikler webshops, har vi ingen begrænsninger for de rammer eller den brugervenlighed, vi ønsker at skabe. Eller rettere: Som du ønsker at byde dine kunder velkommen i.

Vi har udviklet vores helt eget fleksible og lynhurtige webshop plug-in til WordPress. Hvorfor? Fordi vi hader begrænsninger. Med vores webshop plug-in differentierer vi os fra standard-løsningerne. De løsninger, der (desværre) ikke kan leve op til de krav, du stiller. Og det er der rigtig mange grunde til, de ikke kan. En af dem er manglende skalerbarhed.

Når vi designer med online salg for øje, vil vi have den fulde kontrol. Det er vigtigt for os, at den webshop-platform, vi bruger, kan imødekomme det udtryk og den brugervenlighed, der gør hele forskellen for dit produkt.

Alle har individuelle behov. Det har du også. Og for at kunne imødekomme dine tekniske og visuelle behov og krav, har vi bygget vores webshop plug-in fra bunden. Kommer du på med en sjov funktion, vi endnu ikke har tænkt – jamen, så bygger vi den bare til dig. Så simpelt er det.

Vil du se vores webshop plug-in i aktion? Bare gi’ os et kald.

Print-design (tryksager)

Gør det nu rigtigt hele vejen rundt, også på dine tryksager…

Offline design og tryksager? spør’ du. Jamen, arbejder I ikke kun med online designs?

Nej, det gør vi langt fra. Vi kan også lege med farver på papir og lave tryksager fra A-Z. Du må endelig ikke tage fejl af kreative web-folk, når det kommer til offline designs og tryksager.

Vi er erfarne designere, kræsne konceptmager og helt ustyrlige kontrol-freaks, når vi kaster os ud i projekter, hvor vi skaber rammerne fra bunden.

Vores erfaring siger os, at når du har 100 % styr på din digitale strategi – ja, så opnår du en langt større effekt af dit offline materiale. Og vi hjælper og rådgiver dig selvfølgelig på begge platforme.

Faktisk bliver vi 9 ud af 1o gange også hyret til at producere:

  • Brochurer
  • Plakater
  • Flyers
  • Messematerialer
  • Magasiner
  • Bannere
  • Roll-ups
  • Direct marketing m.m.

Kan du se det …? Det er værdifulde tryksager og markedsføringsmateriale, som understøtter din perfekte digitale platform, din forretning – dig!

Du får fat i os lige her…

Webdesign

Et webdesign skal først og fremmest være brugervenligt

Det betyder, at det skal tilgodese dine brugers behov. Uanset om de har behov for at udføre et køb i din webshop eller finde en konkret information på dit website.

I et webdesign er det vigtigt, at dine brugers adfærd er top of mind. De skal naturligvis helst udføre den handling, du gerne vil have dem til at udføre i forhold til din call-2-action. Vi honorerer dem ved at gøre det nemt.

Når vi udvikler et webdesign, arbejder vi hele vejen rundt om din kommunikation. Både online og offline. Vi udvikler et unikt online koncept til din nye online identitet. Et koncept, vi ved, fungerer godt offline. På tryk.

I processen lægger vi stor vægt på at skabe en ny og moderne stil, der i høj grad fokuserer på overskuelighed, tilgængelighed, brugervenlighed og skalerbarhed.

Og hvad betyder det så?

Det betyder, at vi fremtidssikrer dit webdesign. Hos os får du altid en løsning, hvor nye funktioner er lette at implementere i forhold til trends. Et koncept, vi udvikler samtidig med, at vi tager dine brugere med på råd, når vi tegner informationsarkitektur. Hvorfor? Igen, fordi vi allerhelst vil skabe den ypperligste brugeroplevelse.

Før vi udformer den egentlige designmanual, illustrerer vi alt det, din nye webløsning skal kunne i en Dummy. Når du har godkendt Dummy’en, begynder vi for alvor at tegne: Din designmanual får liv!

Du får nu et indblik i, hvor vi er på vej hen rent visuelt. Og du får et visuelt indblik i vores tanker om, hvorfor dit udtryk bør flytte sig i den retning, vi præsenterer for dig. Det er her, vi sætter din evne til at forestille dig det endelige resultat på prøve. Det er her, vi viser dig, at der er sammenhæng imellem det, vi siger og det, vi gør.

Og så er det her, vi giver dig plads til at falde ned ad stolen … Vil du prøve?

PHP programmering

Al vores programmering foregår i PHP

Og hvad er PHP så for en størrelse?

PHP er et open source programmeringssprog. Det er et sprog, der blandt andet er blevet brugt til at lave Facebook. Som open source programmeringssprog er PHP det sproget, der er allermest brugt til programmering af web-applikationer.

PHP programmering er det server sprog, som laver udregninger og henter data ved hjælp af et database sprog, så du altid kan holde din hjemmeside opdateret.

Her i butikken skræddersyr vi mange forskellige opgaver i PHP. Din kommende web-løsning og al vores kerneudvikling bliver skrevet i PHP.

Det betyder, at vi udvikler en løsning specielt til dig på baggrund af vores specieldesignede plugins til WordPress. Og det betyder, at du kan få udviklet alt fra bunden. Uanset kompleksitet.

Når vi taler om specialudvikling, rådgiver vi dig hele vejen fra strategi til færdig løsning:

Fra idé til koncept til design og brugervenlighed til funktionalitet til integrationer. Det kunne være integration af dit kommende økonomisystem.

Det fortæller vi dig meget om under Specialudvikling.

WordPress udvikling

Vi bruger WordPress som CMS på størstedelen af vores løsninger

Det gør vi, fordi WordPress er bygget op på en måde, der gør CMS’et skalerbart.

Det betyder, at vi har fuldstændigt frie hænder til at udvikle de plugins, der kan lige præcis dét, du vil have dem til. Med WordPress som motor. Både når vi taler om brugeroplevelse og funktionalitet.

Samtidig er WordPress’ back-end bygget op, så den er intuitiv for redaktøren: Den kan indeholde alle websitets funktioner uanset kompleksitet.

WordPress er verdens mest udbredte CMS. Cirka halvdelen af internettets CMS-baseret hjemmesider bygger på WordPress. Og fordi CMS’et er Open Source, betyder det, at der står en stor gruppe mennesker bag udviklingen. Både kerneudvikling af selve systemet og tilføjelser i form af temaer og plugins, der giver ekstra funktionalitet til systemet.

Af og til bliver vi stadig mødt af fordommen om, at WordPress jo bare er et blog-system. Og jo, det startede da også sådan. I dag har vi bare bevist overfor en lang række kunder og brugere, at WordPress er et fuldblods CMS.

Husk bare på, at Lamborghini faktisk startede med at lave traktorer …

Har du brug for seriøs og kompetent WordPress udvikling – så kontakt os lige her

WordPress CMS

Vi laver rigtig mange specieldesignede web-projekter med WordPress som CMS

I udviklingen bruger vi de funktioner og plugins, vi allerede har til rådighed – og når vi gør det, tænker vi sikkerhed frem for alt!

Vi installerer aldrig et plugin, vi ikke har testet og godkendt på forhånd. Og meget ofte udvikler vi faktisk vores egne plugins til WordPress.

Hvorfor? Fordi det gør dit arbejde lettere. Når du trykker på knappen, ska’ det virke! Og det gør det.

Vi kan lave alt i WordPress CMS! Det kan vi faktisk. Helt uden at blive selvfede. Det er hér funktionaliteten kommer ind i billedet.

Vi udvikler de plugins, der kan lige præcis dét, du vil have dem til. Med WordPress CMS som motor.

Uanset om det er et plugin til –

  • En formular
  • Et tilmeldingsmodul
  • Et news-feed
  • Et kundeloyalitets-program.

Så længe det giver mening for dig, har vi ingen begrænsninger.

Jo, vi udvikler både webshops, blogs og almindelige websites baseret på WordPress. Men før vi kaster os hovedkuls ud i udviklingen af dit web-projekt, hjælper vi dig med at afdække dine reelle behov.

– Bare så du ikke kaster penge efter noget, du ikke har behov for.

Det, synes vi, er mest fair.

Website/webshop

Vores programmører er nogle pilfingre – på den gode måde!

De har altid fingrene helt inde under motorhjelmen. I den gode sags tjeneste naturligvis! Her roder de i alt for at skabe den bedste web-løsning til dig.

Den mulighed skal de også have, når vi udvikler webshops. Og fordi vi ofte har oplevet at blive enormt begrænset på fleksibiliteten i eksterne shopmoduler, har vi udviklet vores eget.

Det shop-system modificerer vi, så det tilgodeser dig. På den måde har vi frie hænder til at skabe den ypperligste løsning til dig. Det eneste MEN er, at det kræver en langsigtet plan for din virksomhed.

Og så igen – har du en knap så langsigtet plan for implementering og udvikling af din webshop, kan vi også hjælpe.

Vi tager udgangspunkt i dig og lader dig ikke bare hænge. Har du brug for en webshop-løsning her og nu, bruger vi Shopify som platform.

En platform, som er super enkel og let at gå til.

Vil du prøve?

Specialudvikling

Ét stk specialudvikling fra a-z!

Vi tør godt råbe højt og danse på bordene! Vi tør også sige, at vi er mere end et digitalt webbureau.

Vi dem, der –

  • Udvikler de seje løsninger hvor der er tænkt over tingene
  • Tør at gå nye veje og udfordre dig og dine kunder
  • Prøver nye ting
  • Går forrest og viser dig vejen…

Og så er vi dem, der din løsning, et koncept der holder! Specielt til dig.

Det kan (næsten) ikke siges for tit: Hos radoor & co laver vi komplekse web-løsninger med fokus på brugervenlighed, synlighed og fremtidssikring.

Og bliver det for komplekst, hjælper vi dig!

Siger du go’ for en aftale om Support & service, sørger vi for at vedligeholde, opdatere og lave små rettelser, når du har brug for det.

Vi udvikler os i takt med teknologien. Det betyder, at du altid får de nyeste anbefalinger i forhold til dig og din digitale platform.

Nå ja! Og så får du da også lige – 

  • Et engageret team, der kan deres kram
  • Hjælp til at finde den bedste løsning
  • Et specieludviklet system, der virker
  • Integrationer til dine eksterne samarbejdspartnere
  • Komplekse systemer, som er minded på din kunde
  • Personlig kontakt og sparring

PS. Vi laver også integrationer til systemer som E-conomic, Quickpay, Mailchimp, Azapta og Easy-C.

SStår du med en god idé? Eller skal du have integreret et tredjeparts-system på din digitale platform? Så kast en mail afsted!

Sociale medier

Det handler om at skabe dynamik omkring dit brand. Drop alt om synlighed, hvis den ikke konverterer!

Når det er sagt, så integrerer vi rent teknisk alle dine sociale medier i din webløsning. På den måde kan dine besøgende se, hvilke platforme eller kanaler du er aktiv på.

Uanset om det er –

  • Twitter
  • Instagram
  • Google+
  • LinkedIn
  • Facebook
  • YouTube

For at højne den sociale værdi af din virksomhed og dit website i Googles øjne, er det vigtigt, at hele dit online univers spiller sammen og interagerer med hinanden på flere platforme. På den måde søgemaskineoptimerer du dit website offpage ved aktivt at arbejde med de platforme og sociale fora, du er en del af, uden for dit website – rundt om dit website – altså offpage.

Vi laver ofte en løsning, hvor vi inviterer dine foretrukne sociale medier inden for på dit website – onpage. Som en slags streaming fra de sociale medier til dit website. Sociale medier, du bruger ressourcer på at opdatere jævnligt. Hvorfor? Fordi det skaber dynamik.

Det gør dig langt mere nærværende og menneskelig, når du har din Twitter-strøm eller Instagram integreret på dit website. På den måde kan dine besøgende få et indblik i din sociale færden ”Live”. En færden, der bliver visualiseret, når vi taler Instagram og delt ord i korte indslag, når vi operere på Twitter.

Vi kan også sagtens trække et udpluk af alle de sociale medier, du er aktiv på, og integrere de udpluk i en form for kollage på dit website. På den måde får dine besøgende en god fornemmelse af, at de kender dig. Du bliver personificeret samtidig med, at vi får et godt indblik i din stil/tone på de forskellige medier.

I en sådan kollage kan vi også implementere et tilmeldingsmodul til dit nyhedsbrev og et modul til dine kunders testimonials.

Alt med konvertering for øje.

Det betyder, at vi opsætter målepunkter, som vi analyserer på for at følge udviklingen og resultaterne af dit sociale aktivitetsniveau. Det handler om at skabe dynamik om dit brand. Fuck synlighed, hvis den ikke konverterer. Vi skal bidrage til aktivitet.

Vores mål er at få det publikum, du har på de sociale medier, til at udføre en aktiv handling på dit website. En handling, der fører til øget konvertering.

Hvilke sociale medier er det så, du med fordel bør kaste din kærlighed på for at skabe den dynamik, der højner din brandværdi og ikke mindst konvertering?

Det hjælper vi dig med at finde ud af samtidig med, at vi implementerer din samlede social media løsning på dit website.

Hjælp til at søsætte en social media plan?

BUM. Du får hjælpen her …

Twitter

Hvad bruger jeg Twitter til? Spør’ du

Twitter er et “her-og-nu” medie. Det, der foregår, foregår lige nu.

Ligesom på Instagram er HashTags også meget brugt på Twitter til at kategorisere dit indhold. Ved at bruge HashTags kommer du længere ud i din kommunikation end til dem, der følger dig. Du kommer også ud til dem, der bruger det samme HashTag, men som du ellers ikke er forbundet med. Det gør dit netværk bredere. Og muligheden for business endnu større.

På Twitter er der ingen regler. Jo én: Længden på dine tweets. Her har du 140 tegn inklusiv mellemrum til rådighed. Du skal altså kunne fatte dig i korthed – en god øvelse for de fleste. Derudover er der ingen rigtig eller forkert måde at bruge Twitter på. Folk har forskellige behov. Det, der fungerer godt for nogen, fungerer måske knap så godt for andre.

Et godt råd er derfor, at du er nødt til at finde ud af, hvad din målgruppe bruger Twitter til for at kunne honorere deres behov. Du skal have en god fornemmelse for, hvilket indhold og hvilken kommunikation, der passer til din målgruppe på mediet. Det handler om at skabe værdi for din målgruppe. En værdi, som gerne skulle reflektere positivt på dig og din virksomhed.

Når du skal i gang med at bruge Twitter professionelt, er det en god idé at være tilstede! Del og fortæl om alt, hvad der sker i din branchen. I din hverdag. Alt, der kan have relevans for dem, der følger dig – og for dem, du gerne vil have til at følge dig.

Fordi Twitter er et “her-og-nu” medie, er det vigtigt, at du er klar til at svare på de henvendelser, der måtte komme. Del og svar på en helt naturlig måde. Og brug gerne talesprog. Det er vigtigt, at du viser, hvem du er. At du er nærværende. Det er nu engang sådan, de bedste relationer opstår.

Og så skal du blande dig! Bland dig i debatten og kommentarfelterne. Find fora og debatter der, hvor du synes, du kan bidrage. Der findes branchedebatter, der mødes på Twitter på bestemte tidspunkter – find dem og vær med. Måske kan du lære noget nyt? Måske lære fra dig? Og samtidig skabe nye givende relationer?

Er du slet ikke kommet i gang med Twitter endnu, er vi her for at hjælpe!

– Både med at oprette dig rent teknisk og skabe en Twitter-bio., folk falder for! Her er det helt ok at lege lidt samtidig med, at du fortæller, hvad du interesserer dig for – hvad du tweeter om og hvorfor, folk skal følge dig.

Instagram

Fortæl dine historier i billeder

Instagram er det sociale medie, der virkelig har taget 2015 med storm. Det er visuelt orienteret og har billeder som omdrejningspunkt. Her kan du fortælle dine historier i billeder tilsat et hav af HashTags, der er med til at målrette dine billeder i forhold til målgrupperne. HashTags bliver nemlig brugt til at kategorisere indhold på sociale medier.

Du har sikkert bemærket, at Instagram-brugere nærmest kan føre en hel monolog via en række HashTags, som den her:

#superjunior #suju #leeteuk #love #elf #picoftheday #colorful #food #instalike #swag #instago #igers #follow4follow #follow #instadaily #girl #style #webstagram #tflers #look #instafollow #iphoneonly #20likes #all_shots #instagood #tagsforlikes #amazing #instacool #bestoftheday #smile …..

Lad os tage et eksempel: Hvis du vil kategorisere et billede under ordet “love”, sætter du tegnet foran ordet: #love. Hvis en bruger så laver en søgning på “#love” på Instagram, vil dit billede kunne findes sammen med andre profilers billeder, der har kategoriseret deres billeder på samme ord.

Hvem bruger Instagram?
Visuelt orienterede sociale medier som Instagram og Snapchat, har i høj grad fået de unges opmærksomhed. Henvender du dig primært til teenagere, har du meget at vinde ved at være aktiv på Instagram. De sidste fem kvartaler er antallet af brand posts på Instagram steget med 23 procent. I samme periode er antallet af brand posts på Facebook faldet.

Og modsat Facebook er der på Instagram ingen negativ sammenhæng mellem antallet af følgere og muligheden for at nå målgrupperne med dine posts. For de rigtig store brands med mere end 500.000 Facebook-følgere betyder det, at deres Instagram-posts genererer 58 gange mere engagement end deres Facebook-posts. Som sidebemærkning må vi nok hellere nævne, at det rent faktisk er Facebook, der ejer Instrgram …

Jo. Billeder skaber følelsen af nærvær. De er gode til at fremkalde følelsen af empati, glæde, nysgerrighed, spænding. Følelser, der resultere i et mere engageret publikum.

Springer du ud på forsiden og scroller ned i bunden, kan du se, hvordan vi selv bruger Instagram til at skabe mere nærvær og synlighed om os selv og vores hverdag. Og kunne du tænke dig en løsning som vores, er vi ikke længere væk end et klik …

Google+

Google ER Google+

Hvad betyder det?

Det betyder, at dine aktiviteter på Google+ går direkte ud i Googles søgeresultater. Du opnår altså organisk synlighed ved at være aktiv på Google+.

Som socialt medie er Google+ ikke voldsomt udbredt. Det er imidlertid rigtig godt til vidensdeling og er et populært medie blandt skribenter, bloggere, debattører og alle andre, der gerne vil slå sig fast som autoritet inden for en branche eller et emne. Også virksomheder. Igen – du får mere synlighed på Google ved at være aktiv på Google+.

Fra tid til anden går der rygter om, hvorvidt Google+ er ved at lukke ned eller ej. Vi ved det ikke.

Det, vi ved, er dog, at Google vil gerne udbrede kendskabet til og brugen af Google+. Og Google vil gerne identificere og belønne de personer og virksomheder, der konsekvent og hyppigt producerer og deler kvalitetsindhold på Google+.

Altså et indhold, der er så interessant, at det også lever på andre sociale medieplatforme. – At det bliver fulgt, liket, tweetet, delt på Facebook og på LinkedIn.

Ud over at skrive dit eget gode content handler det om at blive synlig og skabe autoritet om din personlighed og din virksomhed ved blandt andet at skrive kommentarer og vidensdele alle de steder, der er relevante for dig og virksomheden.

Du kan blandt andet –

  • Skrive blogindlæg og artikler på dit eget og andres websites og blogs
  • Skrive indlæg og kommentarer på sociale medier og i forskellige fora
    … Igen om det emne, du gerne vil være toneangivende inden for.

Bagsiden af medaljen er, at du kan være nok så vidende inden for dit felt og formidle nok så meget unikt kvalitetsindhold. Har du ikke en Google+ profil, der gensidigt er koblet sammen med de websites og blogs, du skriver på, bliver du ikke belønnet af Google ved at være aktiv på Google+.

Nå ja! Er du i tvivl om, hvordan du opretter er Google+ profil og kobler den sammen med dit website eller din blog?

Bare spør’ – så hjælper vi dig!

LinkedIn

LinkedIn er erhvervslivets Facebook

Det er her, du har dit professionelle online virke. Uanset, om du er privatperson eller virksomhed.

Uanset hvilken social platform, du gerne vil være synlig på, handler det i første omgang om at definere, hvorfor din virksomhed overhovedet skal være til stede dér?

Hvad er formålet med at oprette en LinkedIn-profil?

  • Måske vil du gerne gøre dig attraktiv over for de helt rigtige kandidater?
  • Måske vil du gerne diskutere branchespecifikke emner og på den måde opnå en meningsdannende status?
  • Måske mangler du en platform, hvor du kan dele noget mere virksomhedspecifikt indhold om eksempelvis forskningsresultater, mærkesager eller produkter?

Hvis du ikke kan svare på, hvorfor virksomheden skal være på LinkedIn, bør du gå i tænkeboks en ekstra gang, før du bruger ressourcer på at drive en virksomhedsside. Før du opretter virksomhedssiden, bør du også overveje, om siden skal være på dansk eller engelsk?

Det kommer naturligvis helt an på, hvem virksomhedens målgruppe er – og hvordan du ellers kommunikerer på websitet og på øvrige sociale platforme. Her er det altid vigtigt at huske på, at du skriver på dine målgruppes præmisser. Det er dem, der skal agere i forhold til dit indhold.

Hvad får din målgruppe så ud af at følge din virksomhed?

Når du har defineret dit formål med din tilstedeværelse på LinkedIn, handler næste skridt om at forfatte en god beskrivelse af virksomheden. Det kan være fristende at kopiere teksten fra dit website, men det kan faktisk godt betale sig at gøre lidt mere ud af teksterne til LinkedIn-profilen. Også for at undgå dobbeltindhold.

Flyt fokus, så du ikke kun skriver, hvem I er som virksomhed. Det vigtigste i forhold til modtager – i forhold til dine målgrupper – handler om, hvad du kan tilbyde – og ikke mindst, hvad vi får ud af at følge din virksomhed.

Måske får dine følgere den nyeste viden inden for dit felt. Måske får jeg informationer om ledige stillinger kombineret med gratis tips og tricks?

Mulighederne er mange – og vi vil rigtig gerne hjælpe dig med dine. Også hvis du er i tvivl om, hvad omdrejningspunktet for din tilstedeværelse på LinkedIn egentlig bør være.

Vi løser alle de tekniske aspakter vedrørende implementering i forhold til dit website, men vil også gerne hjælpe dig med at forfatte teksterne til din virksomhedsside og til dine posts.

Kontakt os

Facebook

Jo, Facebook er verdens største sociale netværk

– Et netværk, som stadig vokser!

I dag gemmer Facebook data om sine brugere i en sådan grad, at du som professionel på det sociale medie kan udnytte mange af de data i din markedsføring.

Du vil eksempelvis gerne fremhæve elementer fra dit website på din virksomheds Facebook-side eller trække features fra dine øvrige sociale medier ind på din Facebook-side.

I de tilfælde bygger vi funktioner ind i fanerne på din virksomheds Facebook-side. Funktioner, der kan trække de features ind, du gerne vil fremhæve. Det kan være film fra YouTube, en kollage fra Instagram, produkter fra din webshop eller tilmeldingsmodulet til dit nyhedsbrev – bygget i et layout, der passer til din designlinje.

Når du har oprettet en Facebook-side til din virksomhed, kan du blandt andet målrette annoncer mod dine målgruppers interesser, køn, alder, civilstatus og meget andet. På den måde sikrer du, at du betaler mindre – men får maksimalt udbytte – når du bruger Facebook som annonceplatform til dine online kampagner.

Facebook tilbyder mange forskellige måder at markedsføre dig på. Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på. Alligevel er én ting er sikkert: Du får mest for dine penge, hvis du selv har en Facebook side.

Med markedsføring via Facebook kan du:

  • Booste et opslag
  • Promovere din facebook side
  • Skabe klik-annoncer, der henviser til din hjemmeside
  • Sende et tilbud ud, som brugere kan gøre krav på
  • Få flere visninger af dine videoer
  • Booste markedsføringen af en begivenhed og derigennem få flere deltagere.
Google Analytics

Hvad gør statistikkerne i Google Analytics for mit website? Spør’ du …

Statistikkerne fra Google analytics fortæller noget om, hvad dine brugere gør på dit website eller i din shop. Men endnu vigtigere – så fortæller statistikkerne en hel del om, hvad de brugere IKKE gør. Når vi arbejder med tallene fra Google Analytics, arbejder vi med hard-core facts. De facts er vores udgangspunkt for at kunne optimere din web-løsning i forhold til brugerens manglende adfærd.

Det, vi hjælper dig med i Google Analytics, er:

  • At opsætte statistik og målepunkter for dig
  • At afrapportere, så du får et klart billede af dine besøgstal og hvad, du kan bruge tallene til
  • At opbygge en brugbar viden om dine besøgende ved at kortlægge deres adfærd på dit website eller i din webshop.

Igen – så bruger vi dine data til at redegøre for, hvad det er, dine besøgende gør, og hvad de IKKE gør, når de er på dit site eller i din shop. Og når vi opsætter mål, handler det om, at vi skal kunne måle på, om dine overordnede mål rent faktisk holder.

Google analytics hjælper os altså med at afdække adfærd.

Besøgstal

Google Analytics opsamler antallet af besøgende på dit website. Tallene giver dig et indblik i, hvilke produkter eller informationer dine kunder søger. Hvilken vej, de går, når de udfører et køb – og hvor de eventuelt falder fra.

Trafikkilder

Trafikkilder fortæller os noget om, hvor dine brugere kommer fra. Det kan du udnytte, hvis du har betalt for markedsføring på andre hjemmesider. Trafikkilder bruges også til at optimere markedsføringen på eksterne platforme.

Demografi

Demografi giver dig et bedre indblik i, hvem dine brugere er. Med Google Analytics demografi kan du blandt andet segmentere dine kunder, så du kan se forskellen på kundegrupper, der konvertere – altså køber – og dem, som ikke gør. Under demografi kan du blandt andet se dine besøgendes alder og køn.

Geografi

Google Analytics har et afsnit med geografi. Geografi viser, hvilket sprog dine besøgende taler/læser og hvor i verden, de kommer fra. Google Analytics Geografi kan vise dig, hvilken verdensdel dine kunder kommer fra eller hvilken by, de har besøgt din hjemmeside fra.

Teknologi

Teknologi samler information om brugerens computer. Under afsnittet kan du se, hvilken browser, operativ-system, skærmopløsning, skærmfarver eller flash-version, din bruger har. Du kan endda se, om din bruger har java installeret. Da brugerne sidder på forskellige systemer, er det vigtigt at kende de data, så din hjemmeside kan optimeres i forhold til dem.

Mobil

Afsnittet om mobil viser hvor mange af dine brugere, der besøger dig fra en computer, tablet eller anden mobil enhed. Vi kan også se, hvilke enheder dine brugere har. Den oplysning giver dig mulighed for at optimere dit website, så det fungerer optimalt i forhold til den enhed dine brugere besøger dig fra.

Mål

Under mål kan du opsætte konverteringsmål. Med konverteringsmål optimerer du dine kampagner, så du får mest for pengene. Mål kan bruges til at se hvor mange, der gennemfører en ordre fra din Facebook-kampagne eller hvor mange, der sender en mail fra din Google Adwords-kampagne.

Facebook-annoncering

Udviklingsverdenen inde bag Facebook er kæmpestor. En verden, vi er meget berejst i …

Vores erfaring med Facebook-annoncering og Facebook kampagner fortæller os, at når du eksempelvis lægger kr. 1.500,- for en annonce, kommer du typisk du til 40.000 mennesker.

Bliver din annonce så tilmed vinklet, så den er fuldstændig skarp i forhold til demografi – i forhold til befolkningens størrelse i et givent område på køn, alder og geografi – samtidig med, at annoncen-kampagnens indhold peger i den rigtig retning indholdsmæssigt – ja, så er dine odds faktisk temmelig gode for at opnå konvertering.

Men vi opererer ikke med odds og chancer, når vi designer en Facebook kampagne. Vi arbejder ud fra tal og statistik. I den forbindelse er afrapporteringen til dig vigtig. Her stiller Facebook et rigtig godt analyseværktøj til rådig. Et værktøj, der viser os, hvad du konkret får ud af dine investerede annoncekroner.

Og når vi nu fremhæver tal og konvertering, er det vigtigt at sige, at vi ikke kan sælge dit produkt for dig. Vi sagtens kan lede folk ind på din webshop eller på dit website fra Facebook. Vi kan faktisk lede dem helt frem til købsknappen. Vi kan bare ikke drive salget for dig.

Der er her dine egne egenskaber som købmand, skal gøre resten af arbejdet for dig. Du skal selv drive det reelle salg.

Hvad er konvertering?
Din Facebook-annoncering skal konvertere. Det har vi slået fast. Men hvad er konvertering?

Konvertering handler om, at du får din målgruppe til at udføre den handling, du gerne vil have dem til. Det behøver ikke at være et salg. En konvertering kan også være en tilmelding til dit nyhedsbrev.

I det tilfælde laver vi en Facebook-annoncering bestående af annoncer, som spiller sammen med en specieldesignet landing page på dit website. En landing page eller landingsside, hvor det primære mål er at få besøgende til at tilmelde sig nyhedsbrevet. I den forbindelse kan det være, du giver dem, der tilmelder sig muligheden for at hente en gave – måske i form af en e-bog eller et gratis kursus.

Går din Facebook kampagne ud på at drive et salg, designer vi en løsning, hvor de sociale medier indgå i en sammenhæng med de øvrige aktiviteter, du har på dit website. Vi designer en landing page, som handler om et givent produkt, en række af produkter eller en ydelse. En landing page, som er målrettet de segmenter, du gerne vil ramme.

PS. Når vil taler om annoncering på Facebook og Facebook kampagner, er det vigtigt at huske på, at Facebook gerne vil have penge for din annoncering. Ligesom du også betaler Google for din AdWords annoncering. Den annoncering ligger uden for vores budget.

Nyhedsbreve og e-mail markedsføring

Jo, nyhedsbrevet er stadig den mest effektive kilde til trafik og lead-generering

Når vi taler om nyhedsbreve og e-mail markedsføring, er vi rigtig glade for at arbejde med MailChimp. MailChimp er det system, vi bygger dit nyhedsbrev i.

Når du har besluttet, at du gerne vil sende nyhedsbreve ud og opbygge en liste af tilmeldte, sørger vi for at sætte din konto op i MailChimp. Vi får din konto integreret i din webløsning i form af et tilmeldingsmodul, så dine besøgende let kan tilmelde sig dit nyhedsbrev fra websitet – stylet så modulet og de tilhørende skabeloner passer til det samlede visuelle udtryk i dit designkoncept. Naturligvis.

Har du allerede et system til udsendelse af nyhedsbreve, importerer vi dine leads – dine tilmeldte – fra det system over til det nye. Du skal altså ikke være bange for at tabe nogen på gulvet. Du får dem alle med i overflytningen.

Har du brug for det, hjælper vi dig også med at inddele dine leads i grupper alt efter hvilke nyhed, der passer til deres behov.

Og hvad så med selve indholdet i mine nyhedsbreve? Hvem skriver det?

Jamen, det hjælper vi dig også med.

Har du ikke tid og ressourcer til selv at skrive dine nyhedsbreve og sælgende mails, gør vi det for dig. Vi hjælper dig med at etablere en plan for din e-mail markedsføring både i forhold til kontinuitet og indhold:

  • Hvor ofte skal nyhedsbrevet sendes ud?
  • Hvad skal det indeholde?
  • Hvornår skal vi dele viden?
  • … Og hvornår må vi gerne bruge e-mailen som salgsværktøj?

For ja, det er ikke forbudt! E-mailen er et fantastik medie eller redskab, når du gerne vil krydre al din content marketing – din deling af viden – med en række af e-mails, hvis eneste formål er at generer et salg.

Social selling, hedder det, og er et digitalt salg på sociale og digitale medier.

I forbindelse med Social selling og e-mail markedsføring hjælper vi dig helt konkret med at opsætte en kampagne bestående af 6, 8 eller 10 mails. Måske endda flere! Antallet af mails skal ses i forhold til det, du gerne vil sælge. Det etablerer vi en plan for.

En e-mail kampagne er nu født. En kampagne, som har til hensigt at gøre dine leads klar til at udføre et køb. Salget foregår via elektronisk dialog. Ikke via et fysisk møde eller over telefonen.

Det, synes vi, er mega smart!

PS. Har du et mål om udelukkende at samle tilmeldinger op til dit nyhedsbrev? Jamen, så laver vi en landing page, hvor det primære mål er at få besøgende til at tilmelde sig nyhedsbrevet.

En landing page, du kan bruge i kampagne-øjemed på de sociale medier. Ved tilmelding giver du måske dem, der tilmelder sig, muligheden for at hente en gave – måske i form af en e-bog eller et gratis kursus. Jo, det er lokkemad. Det ved vi godt.

Uanset, så designer vi en løsning, hvor de sociale medier indgå i en sammenhæng med de øvrige aktiviteter, du har på dit website. Vores mål er at få det publikum, du har på de sociale medier, til at udføre en aktiv handling på dit website – på din landing page. En handling, der konverterer.

Søgemaskineoptimering (SEO)

Hvad er søgemaskineoptimering? Hvad er SEO?

Søgemaskineoptimering på Google bliver forkortet SEO.

SEO er en disciplin, der handler om at gøre din hjemmeside eller webshop relevant og betydningsfuld for søgemaskinerne. Primært i forhold til Google.

Google er en søgemaskine. Du optimerer dit indhold i forhold til søgninger på Google for at opnå en god placering i Googles organiske resultatoversigt på side 1. Jovist. SEO er meget mere end ”bare” at skrive søgeord og søgeordssætninger ind i dine tekster.

Søgemaskineoptimering handler om at forstå, hvordan du udvikler og optimerer på dit indhold. Et indhold, der er så unikt og brugbart for brugeren, at Google honorerer interessen ved at skubbe din side opad i søgeresultaterne. Som resultat opnår du maksimal organisk synlighed. Google er nemlig altid på brugerens side. Og hvad betyder det så?

Det betyder, at SEO også handler om, at du både skal behage Google og dem, der søger i Googles søgefelt. Du skal altså skabe unikt og brugbart indhold til dine brugere og samtidig huske på, at Google læser med. Med sine algoritme-opdateringer har Google nemlig fokus på hvordan, du optimerer dit website eller din webshop. Google vil gerne belønne dig for at skabe fyldige sider med indhold af høj kvalitet. Og som modtræk straffe de sider, Google bedømmer, er tynde sider med indhold af lav kvalitet.

Din bruger har altid et problem
Som du nok kan høre, handler SEO om, at du skal være i stand til at sætte dig i brugernes sted – i dine kunders sted – og på den måde hjælpe dem med at løse det problem, de har. På Google har brugerne nemlig stort set altid et problem, der skal løses – eller et spørgsmål, der skal besvares. Og det er lige præcis her, du kommer ind i billedet:

Det er din fornemmeste opgave at skabe resultater for brugerne hurtigt og uden forhindringer. Det er nemlig dem, der klikker på dit søgeresultat, der bestemmer. Og som den Gentleman, Google er, er Google kun interesseret i at vise dig rigtig gode resultater.

Googles 1. prioritet er at give din bruger det bedste søgeresultat på baggrund af de søgeord, han anvender. Når du honorerer brugerens søgning i dit indhold – ja, så har vi et match i Googles organiske søgeresultat. Om Google vil. Og det vil Google .., hvis du altså har styr på din Onpage SEO, Offpage SEO og på din søgeordsanalyse.

Er du i tvivl? – Ja, så vil vi rigtig gerne hjælpe.

Google Adwords

AdWords annoncering på Google handler om at målrette din trafik

Annoncering på Google med Google AdWords handler om at generere målrettet trafik og deraf konvertering. Det handler IKKE om at brande din forretning. Med AdWords annoncering er det en stor fejl at forsøge at ramme bredt på tværs af mange målgrupper. Vi skyder IKKE med spredehagl.

For at blive i metaforen får du mest ud af din AdWords annoncering ved at være så målgruppe-specifik som overhovedet muligt. Ved at operere som en snigskytte.

Og hvorfor så det?

Du er nødt til at operere som en snigskytte, når du annoncerer på Google AdWords, fordi værktøjet adskiller sig meget fra andre markedsføringsformer. I traditionel markedsføring er du ofte nødt til at kæmpe hårdt for overhovedet at opnå målgruppens opmærksomhed. På Google står du i en helt anden situation.

Og hvad betyder det så?

Det betyder, at dine AdWords-annoncer først bliver vist for målgruppen, når målgruppen aktivt Googler dét, du tilbyder. På den måde viser din målgruppe selv interesse for dit produkt eller ydelse.

Du markedsfører dig altså ikke i et rum fyldt med støj til mere eller mindre modstridende personer, der reelt ikke er klar til at købe. Med Google AdWords er du til stede, når din målgruppe har brug for dig. Netop derfor er annoncering på Google så uhyrlig effektivt. Din målgruppe er købsklar.

Din annoncering med Google AdWords følger 3 simple steps:

  1. En potentiel kunde søger efter dit produkt eller service på Google
  2. Som annoncør tilbyder du lige præcis det produkt eller den service, kunden søger på
  3. Google sørger nu for, at kundens søgning bliver parret med din annonce for produkt eller service, når der er et match på søgeord.

HUSK! Du betaler kun, når nogen klikker på din annonce
AdWords annoncering bygger på princippet Cost Per Click. Det betyder, at du kun betaler, når nogen klikker på din annonce – og på den måde bliver ledt videre til din webshop eller dit website. Til den korrekte landingsside, naturligvis.

Du betaler ikke, når din annonce bare bliver vist. Der bliver altså først trukket penge fra din konto, når modtageren aktivt handler ved at klikke på annoncen.

Det betyder, at du kan få rigtig meget ud af dit budget. Et budget du selv har kontrollen over. Du bestemmer, hvor mange penge du maksimalt vil bruge om dagen. Vælger du et dagsbudget på 100 kroner, bliver din annonce vist, til der er opnået klik tilsvarende de 100 kroner.

TIP til annoncetekst: Når du skriver din annoncetekst, handler det om at være så specifik, at alle andre end målgruppen falder fra, FØR de klikker.

Hvorfor? Igen – fordi du betaler pr. klik. Det er vigtigt at få luet godt og grundigt ud i målgrupperne, FØR du betaler for kliks, der aldrig kommer til at give et positivt afkast.

Der er altid plads til forbedring, hvis –

  1. Du tænker: Min AdWords annonce skal bare lede kunder ind på min forside
  2. Du tænker: Dejligt! Jeg får vildt mange billige kliks via AdWords annoncerne i min kampagne.

– I det tilfælde bør du undersøge, om dit billige søgeord genererer det, du vil opnå – eller om du bare sætter penge til. Det gør du ved at overvåge dine søgeord og analysere værdien med Google Analytics.

Hjælp til din AdWords annoncering?
Hos radoor & co vil vi gerne hjælpe dig med din AdWords annoncering – og du vælger selv hvilken af de 3 løsninger, der passer til dig:

  1. Vi etablerer hele din AdWords-kampagne fuldt gennemskuelig og fra bunden inklusiv annoncegrupper og annoncer. Vi overvåger den, optimerer den og rapporterer på den
  2. Du får rådgivning om optimering af dine eksisterende kampagner og en eventuel gennemskrivning
  3. Har du valgt selv at håndtere din AdWords-annoncering? I så fald får du råd og vejledning i, hvordan du skal arbejde med annonceringen fra opsætning af din konto over AdWords Research og tekstforfatning til afrapportering og optimering.

Bare gi’ et kald. Vi er lige her …

Sikkerhed

Når alt foregår på nettet, er sikkerheden essentiel

– Derfor er vi også meget opmærksomme på, at du kan føle dig tryg med den web-løsning, vi har lavet til dig. Vi sikrer din sikkerhed ved at have –

  • En backupløsning, der er tilpasset dit behov
  • En løbende sikkerheds-opdatering af din løsning
  • En solid intern gennemgang af eksterne plugins.

Det siger sig selv, at når vi bruger verdens mest udbredte CMS – ja, så får WordPress-brugere også opmærksomhed fra nettets mindre reelle brugere. Muligheden for hacking og anden form for misbrug sætter ekstra store krav til vores sikkerhed.

Heldigvis er WordPress gode til løbende at sikre kernen i CMS’et og få den testet igennem. Men der kan altid forekomme huller. Derfor er det vigtigt, at din løsning bliver opdateret! Den bekymring tager vi os af, så du kan koncentrere dig om forretningen.

For at holde vores løsninger sikre, koder vi selv vores WordPress-temaer og de fleste plugins. Når vi gør det, har vi selv den fulde kontrol over koden. Vi kender eventuelle sårbarheder og kan derfor sikre løsningen, hvor der er brug for det. Og fordi vi prioriterer sikkerheden så højt, har vi sat forskellige former for overvågning på udsatte løsninger. Løsninger, vi ikke selv har skabt fra bunden.

Udover selve datasikkerheden opererer vi også med en høj grad af sikkerhed i forhold til din forretning. Du ejer den løsning, vi har udviklet til dig. Vi binder dig ikke til at være kunde hos os. Fordi din løsninger er skrevet i WordPress, som er Open Source, har du altid mulighed for at få et andet webbureau til at overtage løsningen.

På den måde er din investering altid sikret.

Backup

Uden backup mister du dine data!

Backup af dit digitale univers er vigtig både for dig og for os. Uden backup mister du dine data – og det vi sådan set også.

Når du har indgået en aftale med os om Hosting & drift, sørger vi for, at der dagligt bliver kørt backup af din løsning. Backups, som vi gemmer i 10 dage. Og fordi vi netop tager backups, kan vi sikre dig og din løsning bedst muligt.

Webhosting og server

Her bygger vi dit hus!

Hos radoor & co, tager vi din webløsning og webhosting meget seriøst. Det vil b.la. sige, at vi har store krav til det fundament, som vi bygger din løsning på. Skal din løsning performe optimalt, kræver det at server setuppet møder de krav vi stiller til teknologien og udviklingsmetoderne.

Vi er derfor ret krakilske når det kommer til server setup og webhosting. For uden det rigtige setup, med den rette power og de fleksible skalleringsmuligheder, kan det være op af bakke – både for dine kunder, men også for os som dine webudviklere.

Vi  går derfor meget sjælendt ind i løsninger, hvor vores kunder selv medbringer et webhotel til de løsninger vi udvikler. Ganske enkelt fordi, at vores udviklingsmiljø og udviklingsprocesser bunder i et nøje udvalgt setup, der gør os i stand til at levere webløsninger på det niveau vi ønsker.

Ydermere, er det en yderst vigtig detalje, at vi kan komme til din løsning fysisk, hvis der opstår driftmæssige problemer, der skal løses nu og her.

Som en naturlig del af vores rådgivning, er det rigtige serversetup en selvfølge. Du vil derfor altid få det bedste setup tilbudt, ud fra de behov du har, når du får et tilbud på din nye digitale platform.

Google Apps

Google Apps til Googles professionelle kunder

Google Apps indeholder mange funktioner og henvender sig alene til Googles professionelle kunder. Det er en service, som indeholder mail, kalender, drev og hele radoor & co som din kontaktpersoner. Her i butikken er vi nemlig Google Apps Partnere. Vi er med under kølerhjelmen og har adgang til din Google-konto, når du har behov for os.

Google mail eller g-mail for professionelle er, som du kender det fra gmail.com. Har du en gmail for professionelle kan du imidlertid bruge dit eget domænenavn som for eksempel support@radoorco.dk. Du sammenkører altså dit .com med et .dk.

Gmail har en brugervenlig webmail, som er tilgængelig på alle stationære og mobile enheder med internetforbindelse. Derudover har du mulighed for at bruge deres IMAP- eller POP-opsætninger til Microsoft Outlook eller Mozilla Thunderbird, hvis du ønsker mail på din mobiltelefon.

Læs mere om Google Apps her

Managed server

NGINX server som Managed server

Her hos radoor & co kører vi med en NGINX server, fordi den er langt hurtigere end APACHE serveren til at vise indhold. Samtidig kan serveren også håndtere besøg fra langt flere brugere på samme tid.

NGINX er ikke så gammel som APACHE, men er meget driftsikker og bruger mindre ressourcer samtidig med, at den er langt hurtigere. Vi tester jævnligt en APACHE server op imod en NGINX server for at udlede, hvor hurtigt de leverer indhold til slutbrugeren.

Med NGINX får du en server, der:

  • Kræver mindre ressourcer
  • Er meget hurtig
  • Er driftsikker
  • Leverer skalerbare visninger
  • Er bedre beskyttelse mod DDOS-angreb

Alle vores serverer bliver overvåget 24/7. På den måde sikrer vi dig mest muligt oppe-tid.

Optimering

Du bli’r optimeret til optimal levedygtighed

Hvad mener de med optimal levedygtighed? tænker du.

Den løsning, du får hos os, er en dynamisk løsning. Den flytter sig hele tiden. Derfor er optimering vigtig. Og derfor er det vigtigt, at vi er på forkant, så vi kan sikre dig en god driftsikkerhed, teknologisk stabilitet og fremtidssikring. Alt i alt en optimal levedygtighed.

En kontinuerlig og korrekt optimering af din løsning er altafgørende for, om du får succes med dine online forretning eller ej. Igen – teknologien flytter sig hver eneste dag, og din webløsning skal konstant tilpasses, for at den yder sit bedste.

Jo, vi holder øje med din løsnings performance. Og på baggrund af brugeroplevelsen og løbende analyse vurderer vi omfanget og behovet for optimering af netop din løsning – set fra et forretningsmæssigt og teknisk perspektiv.

Skal vi snakke optimering? Råber du højt, stiller vi med hele artilleriet.

Vi er kun et opkald væk …

Monitorering

Din hjemmeside skal køre fejlfrit og være tilgængelig. Altid!

Monitorering er en vigtig del af vores arbejde. Vi ligger godt nok ikke ude i busken i bedste paparazzi-stil, når vi holder øje med dig. I stedet overvåger vi din hjemmeside med avanceret software.

Via monitorering holder vi øje med, om din hjemmeside er online. Mere end 250 gange om dagen er vi forbi den. Og opstår der et udfald, går der en direkte besked videre til vores support, som tjekker udfaldet og den problematik, der er forbundet med dit udfald.

Monitoreringen betyder altså, at vi kan agere lyn-hurtigt, skulle der opstå uforudsete udfordringer.

Vil du med i busken?

Undervisning

Når vi leverer en ny web-løsning, underviser vi dig altid i løsningen

Undervisning er essentiel, fordi vi altid vil være 100 % sikre på, at du føler dig tryg ved at arbejde med din web-løsning.

Kommer der nye medarbejdere til, som skal kunne arbejde hands-on med løsningen, underviser vi også gerne dem.

Vores undervisning foregår ved, at vi løber løsningen igennem i front-enden og back-enden. Front-enden er det website, du ser, online. Back-enden er selve CMS’et. På den måde, får du et overblik over, hvor og hvordan indholdet på dit website skal behandles.

Du bliver skolet i, hvad der sker på selve websitet, når du foretager ændringer i back-enden. På den måde får du en god forståelse for WordPress og et indblik i, hvad WordPress kan nu og på sigt. Er din løsning bundet op på et 3. parts-system – altså et andet CMS – gennemgår vi naturlig også det sammen med dig.

Udover din løsnings egne funktioner vil undervisningen også handle om basis råd til søgemaskineoptimering (SEO) på Google.

Efter undervisningen vil du kunne gå i gang med at bruge systemet. Det er nu, du for alvor lærer det system at kende, vi har lavet til dig i WordPress – og det er nu, der dukker spørgsmål op.

Har du spørgsmål, må du endelig kontakt os. På den måde har vi de bedste forudsætninger for at guide dig igennem dine spørgsmål.

Hvor underviser vi så henne?
Undervisningen kan enten foregå hos os eller hos jer. Varigheden afhænger af antallet af deltagere og funktionaliteten i din løsning.

Support

I vores support bliver du aldrig tabt på gulvet!

Du får en løsning på support, der spiller.

En løsning, hvor du har et hold i ryggen, du altid kan ringe eller skrive til. Så fikser vi det! Du får både hjælp, forklaring og træning i de system-processer, der vedrører din web-løsning.

  • Telefon support: Har du brug for telefonisk support, fanger du os bedst mellem 09.00 – 15.30 alle hverdage
  • Mail support: Vi er tilgængelige pr. mail 24/7

Du ringer eller skriver bare!

Vedligeholdelse

Vi vedligeholder og servicerer dit hus …

Når du indgår en aftale om vedligeholdelse med os, vedligeholder vi dit hus. So to speak. Vores aftale om vedligeholdelse er gældende 12 måneder ad gangen.

Og hvad får du så for pengene?

Når du laver en aftale om vedligeholdelse med os, får du:

  • Hosting, service og support
  • Opdateringer i forbindelse med nye versioner af PHP, framework/CMS, jQuery
  • Fejlretninger og bug-fixing
  • Daglig data-backup af din løsning og funktioner
  • Genoprettelse af løsning og funktioner ved et eventuelt nedbrud
  • Løbende analyse af brugeradfærd og optimering i forhold til denne
  • Møder, evalueringer og den hjælp, du har brug for.

Vi hoster din løsning, så vi altid har den fulde adgang til at hjælpe dig hurtigst muligt og bedst muligt. Så længe du er kunde hos os, har du en løsning, der altid fungerer. Det garanterer vi dig!

Vores service handler om, at vi tjekker op på dig. Vi er facilitatoren, der holder dig i hånden og sørger for fremdrift, så du kan føle dig tryg.