Hva’ koster det?
10 steps to takeoff …
Budgettering er en uundgåelig del af det at flytte dig fra dit nuværende ståsted til et nyt. I bund og grund handler det om, at vi lægger nogle mål for din investering i den opgave, vi skal løse for dig.
Budgettering og pris bliver beregnet på baggrund af vores rådgivning, research og i de krav du stiller til den opgave der skal løses.

I fase 1 føler vi hinanden på tænderne
Før vi indleder et samarbejde, handler det om at finde ud af, om der er kemi imellem dig og os. God kemi og gensidig tillid er nemlig altafgørende for den samlede proces, sådan er det bare. Vi taler her frit omkring ønsker, idéer og krav til din kommende samarbejdspartner. Og så drikker vi kaffe…

I fase 2 hjælper vi dig med at afdække dine behov
Vi lægger en plan og en strategi for:
- Hvilken løsning, vi skal lave til dig?
- Hvad der er fremtidssikret i forhold til dine behov?
- Hvordan vi kommer i mål med det, du gerne vil have?
Og så identificerer vi, om den løsning, du beskriver du gerne vil have, reelt er den løsning, du har brug for? Her i fase 2 estimerer vi et prisoverslag på den forventede økonomi på opgaven. Du får altså her et groft men realistisk indblik i de økonomiske aspekter, der er forbundet med dit web-projekt.
Vi danner os altså her et overblik over, hvor meget tid, vi skal bruge på at styre dit web-projekt i mål. Selvom vi er i en dynamisk proces, hvor der ofte dukker ubekendte op, begynder vi også at tale om deadlines. Og så er det her, du siger Jow tak til opgaven.

I fase 3 former vi aftalegrundlaget for samarbejdet
Vi udformer en detaljeret kontrakt hvori alle detaljer omkring projektet bliver nøje udspecificeret. I kontrakten får du 110 % overblik over hvad vi skal i gang med, og hvad det hele koster at udvikle, drifte og vedligeholde.
Denne kontrakt er b.la. en detaljeret omskrivning af din egen krav specifikation og ønsker, tilført vores tekniske specifikationer. Det vil sige, at vi b.la. omskriver dine ønsker og krav, til de konkrete løsnings- og funktionsbeskrivelser, som kræves for at nå i mål bedst muligt. Derved, er begge parter 110 % med på, hvad der skal udvikles, hvornår der leveres og hvad ting koster i alle aspekter af projektet.
Kontrakten gennemgåes nøje og justeres evt. til. Aftalevilkårene blive underskrevet af os og dig – og du bliver samtidig faktureret 50 %. De sidste 50 % falder, når vi melder din løsning færdig.

I fase 4 finder vi frem til den retning vi skal i
Alt efter projektets kompleksitet og størrelse anbefaler vi altid, at holde workshops for beslutningtagere i projektet. Her definerer vi i fællesskab konkrete ønsker og behov til opsætning, informations struktur, design, materiale m.m. Du får samtidig her et indblik i, hvor vi mener du skal hen rent visuelt, kommunikationsmæssigt, brugervenlighed og meget mere. Og du får et visuelt og teknisk indblik i vores tanker om, hvorfor dit udtryk bør flytte sig i den retning, vi præsenterer for dig. Det er her, vi sætter din evne til at forestille dig det endelige resultat på prøve. Det er her, vi viser dig, at der er sammenhæng imellem det, vi siger og det, vi gør. Og så er det her, vi giver dig plads til at falde ned ad stolen. Vores ambitioner er altid torn høje, så forvent et hold der går all-in.

I fase 5 skabes designet
Design, online koncept og UX udvikles for alle løsningens online elementer, undersider, funktioner, skabeloner, virkemidler m.m. I denne process skabes hele løsningens visuelle identitet. Her forenes streg, typografi og farver i et samlet digitalt univers.
Der fremvises forside + underside koncept som godkendes af kunden før øvrige skabeloner udvikles.

I fase 6 præsenteres designet
Designet er færdigudviklet og fremvises som en 100 % identisk visuel dummy af den færdigudviklet løsning. Her gennemgår vi alt designet, alle skabelonerne og alt øvrigt grafisk materiale for den samlede løsning. Der gives feedback og justeres evt. til før en endelig godkendelse finder sted.

Fase 7 står i Front-end udviklings tegn
Det er her brugeroplevelsen, performance og wau effekten bliver skabt. Back-end drengene giver deres råd til den videre proces, og vores interne plan for opgaver og milepæle får liv. Alt sammen i en gennemsigtig dialog med dig. Vi lukker dig ind i vores interne system for projektstyring, fordi vi gerne vil vise dig, hvad det er, vi skal igennem for at nå i mål.
I processen arbejdes der b.la. med klargøring af materiale, grafik slicing og optimering, HTML udvikling, CSS, jQuery, motion, Javascript, UX, Cross Browser)
Når Front-end udviklingen er på plads, står vi med et statisk website, vi kan klikke os rundt på. Som at bladre i en online billedbog. Websitet har sin egen URL, men er ikke tilgængeligt for offentligheden. Du kan ikke andet end at bladre rundt. Alligevel får du et godt overblik over udviklingen af dit kommende website/webApplikation m.m.

I fase 8 tænder vi op under teknikken!
Programmering igangsættes og der udvikles på baggrund af det godkendte design og øvrige aftalte funktionaliteter i aftalen.
Nu skal kode-drengene i spil. Back-end udviklingen går for alvor i gang. Dit website bliver bundet sammen i et CMS system på kryds og på tværs. Alle funktioner og integrationer får liv og skal fungere i den virkelige verden, med virkelige brugeres kritiske øjne. Vi vil inddrage dig undervejs hvor vi ser det nødvendigt. Dette gør vi for at effektivisere processer, eliminere evt. misforståelser og generelt forebygge fatale fejl i udviklingen.
Ydermere vil du her få adgang til løsningen så snart det er muligt, så du kan begynde at få en føling med at oprette indhold i CMS systemet (hvis du altså ikke har hyret os til den slags).

I fase 9 er tiden inde til, at vi melder din løsning færdig, i en beta version
Din løsning er færdigudviklet og kan alt det vi har aftalt, at den skal kunne. Når vi leverer den til dig, er den stadig ikke tilgængelig for offentligheden- men ligger på “byggedomænet” som kun du og vi kender til. Nu skal I nemlig internt teste jeres nye løsning på kryds og på tværs for diverse fejl, som vil opstå. Dette er ekstremt vigtigt.
Vi går ligeledes her igang med at teste og afluse børnesygedomme i en grundig debugging af hele løsningen. Først når din løsning er endeligt online, får vi en række tilbagemeldinger, som er rigtig vigtige for vores opdateringer fremadrettet og endelige levering. Man skal derfor forvente en fejlretningsperiode fra løsningen går online til den er så fejlfri som muligt.

BUM! Din web-løsning er nu din.
Men bare rolig. Vi lader dig ikke i stikken. Vi ved godt, det kan være svært at vænne sig til et nyt website eller en ny webshop. Derfor er det vigtigt for os, at du føler dig tryg, når du får din løsning mellem hænderne. Og derfor er vi her for dig! Med vores service og support holder vi dig i hånden lige så længe, du har brug for det.
Skal vi holde i hånden?
Det handler om at skabe dynamik omkring dit brand. Drop alt om synlighed, hvis den ikke konverterer!
Når det er sagt, så integrerer vi rent teknisk alle dine sociale medier i din webløsning. På den måde kan dine besøgende se, hvilke platforme eller kanaler du er aktiv på.
Uanset om det er –
For at højne den sociale værdi af din virksomhed og dit website i Googles øjne, er det vigtigt, at hele dit online univers spiller sammen og interagerer med hinanden på flere platforme. På den måde søgemaskineoptimerer du dit website offpage ved aktivt at arbejde med de platforme og sociale fora, du er en del af, uden for dit website – rundt om dit website – altså offpage.
Vi laver ofte en løsning, hvor vi inviterer dine foretrukne sociale medier inden for på dit website – onpage. Som en slags streaming fra de sociale medier til dit website. Sociale medier, du bruger ressourcer på at opdatere jævnligt. Hvorfor? Fordi det skaber dynamik.
Det gør dig langt mere nærværende og menneskelig, når du har din Twitter-strøm eller Instagram integreret på dit website. På den måde kan dine besøgende få et indblik i din sociale færden ”Live”. En færden, der bliver visualiseret, når vi taler Instagram og delt ord i korte indslag, når vi operere på Twitter.
Vi kan også sagtens trække et udpluk af alle de sociale medier, du er aktiv på, og integrere de udpluk i en form for kollage på dit website. På den måde får dine besøgende en god fornemmelse af, at de kender dig. Du bliver personificeret samtidig med, at vi får et godt indblik i din stil/tone på de forskellige medier.
I en sådan kollage kan vi også implementere et tilmeldingsmodul til dit nyhedsbrev og et modul til dine kunders testimonials.
Alt med konvertering for øje.
Det betyder, at vi opsætter målepunkter, som vi analyserer på for at følge udviklingen og resultaterne af dit sociale aktivitetsniveau. Det handler om at skabe dynamik om dit brand. Fuck synlighed, hvis den ikke konverterer. Vi skal bidrage til aktivitet.
Vores mål er at få det publikum, du har på de sociale medier, til at udføre en aktiv handling på dit website. En handling, der fører til øget konvertering.
Hvilke sociale medier er det så, du med fordel bør kaste din kærlighed på for at skabe den dynamik, der højner din brandværdi og ikke mindst konvertering?
Det hjælper vi dig med at finde ud af samtidig med, at vi implementerer din samlede social media løsning på dit website.
Hjælp til at søsætte en social media plan?
BUM. Du får hjælpen her …
Hvad bruger jeg Twitter til? Spør’ du
Twitter er et “her-og-nu” medie. Det, der foregår, foregår lige nu.
Ligesom på Instagram er HashTags også meget brugt på Twitter til at kategorisere dit indhold. Ved at bruge HashTags kommer du længere ud i din kommunikation end til dem, der følger dig. Du kommer også ud til dem, der bruger det samme HashTag, men som du ellers ikke er forbundet med. Det gør dit netværk bredere. Og muligheden for business endnu større.
På Twitter er der ingen regler. Jo én: Længden på dine tweets. Her har du 140 tegn inklusiv mellemrum til rådighed. Du skal altså kunne fatte dig i korthed – en god øvelse for de fleste. Derudover er der ingen rigtig eller forkert måde at bruge Twitter på. Folk har forskellige behov. Det, der fungerer godt for nogen, fungerer måske knap så godt for andre.
Et godt råd er derfor, at du er nødt til at finde ud af, hvad din målgruppe bruger Twitter til for at kunne honorere deres behov. Du skal have en god fornemmelse for, hvilket indhold og hvilken kommunikation, der passer til din målgruppe på mediet. Det handler om at skabe værdi for din målgruppe. En værdi, som gerne skulle reflektere positivt på dig og din virksomhed.
Når du skal i gang med at bruge Twitter professionelt, er det en god idé at være tilstede! Del og fortæl om alt, hvad der sker i din branchen. I din hverdag. Alt, der kan have relevans for dem, der følger dig – og for dem, du gerne vil have til at følge dig.
Fordi Twitter er et “her-og-nu” medie, er det vigtigt, at du er klar til at svare på de henvendelser, der måtte komme. Del og svar på en helt naturlig måde. Og brug gerne talesprog. Det er vigtigt, at du viser, hvem du er. At du er nærværende. Det er nu engang sådan, de bedste relationer opstår.
Og så skal du blande dig! Bland dig i debatten og kommentarfelterne. Find fora og debatter der, hvor du synes, du kan bidrage. Der findes branchedebatter, der mødes på Twitter på bestemte tidspunkter – find dem og vær med. Måske kan du lære noget nyt? Måske lære fra dig? Og samtidig skabe nye givende relationer?
Er du slet ikke kommet i gang med Twitter endnu, er vi her for at hjælpe!
– Både med at oprette dig rent teknisk og skabe en Twitter-bio., folk falder for! Her er det helt ok at lege lidt samtidig med, at du fortæller, hvad du interesserer dig for – hvad du tweeter om og hvorfor, folk skal følge dig.
Fortæl dine historier i billeder
Instagram er det sociale medie, der virkelig har taget 2015 med storm. Det er visuelt orienteret og har billeder som omdrejningspunkt. Her kan du fortælle dine historier i billeder tilsat et hav af HashTags, der er med til at målrette dine billeder i forhold til målgrupperne. HashTags bliver nemlig brugt til at kategorisere indhold på sociale medier.
Du har sikkert bemærket, at Instagram-brugere nærmest kan føre en hel monolog via en række HashTags, som den her:
#superjunior #suju #leeteuk #love #elf #picoftheday #colorful #food #instalike #swag #instago #igers #follow4follow #follow #instadaily #girl #style #webstagram #tflers #look #instafollow #iphoneonly #20likes #all_shots #instagood #tagsforlikes #amazing #instacool #bestoftheday #smile …..
Lad os tage et eksempel: Hvis du vil kategorisere et billede under ordet “love”, sætter du tegnet foran ordet: #love. Hvis en bruger så laver en søgning på “#love” på Instagram, vil dit billede kunne findes sammen med andre profilers billeder, der har kategoriseret deres billeder på samme ord.
Hvem bruger Instagram?
Visuelt orienterede sociale medier som Instagram og Snapchat, har i høj grad fået de unges opmærksomhed. Henvender du dig primært til teenagere, har du meget at vinde ved at være aktiv på Instagram. De sidste fem kvartaler er antallet af brand posts på Instagram steget med 23 procent. I samme periode er antallet af brand posts på Facebook faldet.
Og modsat Facebook er der på Instagram ingen negativ sammenhæng mellem antallet af følgere og muligheden for at nå målgrupperne med dine posts. For de rigtig store brands med mere end 500.000 Facebook-følgere betyder det, at deres Instagram-posts genererer 58 gange mere engagement end deres Facebook-posts. Som sidebemærkning må vi nok hellere nævne, at det rent faktisk er Facebook, der ejer Instrgram …
Jo. Billeder skaber følelsen af nærvær. De er gode til at fremkalde følelsen af empati, glæde, nysgerrighed, spænding. Følelser, der resultere i et mere engageret publikum.
Springer du ud på forsiden og scroller ned i bunden, kan du se, hvordan vi selv bruger Instagram til at skabe mere nærvær og synlighed om os selv og vores hverdag. Og kunne du tænke dig en løsning som vores, er vi ikke længere væk end et klik …
Google ER Google+
Hvad betyder det?
Det betyder, at dine aktiviteter på Google+ går direkte ud i Googles søgeresultater. Du opnår altså organisk synlighed ved at være aktiv på Google+.
Som socialt medie er Google+ ikke voldsomt udbredt. Det er imidlertid rigtig godt til vidensdeling og er et populært medie blandt skribenter, bloggere, debattører og alle andre, der gerne vil slå sig fast som autoritet inden for en branche eller et emne. Også virksomheder. Igen – du får mere synlighed på Google ved at være aktiv på Google+.
Fra tid til anden går der rygter om, hvorvidt Google+ er ved at lukke ned eller ej. Vi ved det ikke.
Det, vi ved, er dog, at Google vil gerne udbrede kendskabet til og brugen af Google+. Og Google vil gerne identificere og belønne de personer og virksomheder, der konsekvent og hyppigt producerer og deler kvalitetsindhold på Google+.
Altså et indhold, der er så interessant, at det også lever på andre sociale medieplatforme. – At det bliver fulgt, liket, tweetet, delt på Facebook og på LinkedIn.
Ud over at skrive dit eget gode content handler det om at blive synlig og skabe autoritet om din personlighed og din virksomhed ved blandt andet at skrive kommentarer og vidensdele alle de steder, der er relevante for dig og virksomheden.
Du kan blandt andet –
… Igen om det emne, du gerne vil være toneangivende inden for.
Bagsiden af medaljen er, at du kan være nok så vidende inden for dit felt og formidle nok så meget unikt kvalitetsindhold. Har du ikke en Google+ profil, der gensidigt er koblet sammen med de websites og blogs, du skriver på, bliver du ikke belønnet af Google ved at være aktiv på Google+.
Nå ja! Er du i tvivl om, hvordan du opretter er Google+ profil og kobler den sammen med dit website eller din blog?
Bare spør’ – så hjælper vi dig!
LinkedIn er erhvervslivets Facebook
Det er her, du har dit professionelle online virke. Uanset, om du er privatperson eller virksomhed.
Uanset hvilken social platform, du gerne vil være synlig på, handler det i første omgang om at definere, hvorfor din virksomhed overhovedet skal være til stede dér?
Hvad er formålet med at oprette en LinkedIn-profil?
Hvis du ikke kan svare på, hvorfor virksomheden skal være på LinkedIn, bør du gå i tænkeboks en ekstra gang, før du bruger ressourcer på at drive en virksomhedsside. Før du opretter virksomhedssiden, bør du også overveje, om siden skal være på dansk eller engelsk?
Det kommer naturligvis helt an på, hvem virksomhedens målgruppe er – og hvordan du ellers kommunikerer på websitet og på øvrige sociale platforme. Her er det altid vigtigt at huske på, at du skriver på dine målgruppes præmisser. Det er dem, der skal agere i forhold til dit indhold.
Hvad får din målgruppe så ud af at følge din virksomhed?
Når du har defineret dit formål med din tilstedeværelse på LinkedIn, handler næste skridt om at forfatte en god beskrivelse af virksomheden. Det kan være fristende at kopiere teksten fra dit website, men det kan faktisk godt betale sig at gøre lidt mere ud af teksterne til LinkedIn-profilen. Også for at undgå dobbeltindhold.
Flyt fokus, så du ikke kun skriver, hvem I er som virksomhed. Det vigtigste i forhold til modtager – i forhold til dine målgrupper – handler om, hvad du kan tilbyde – og ikke mindst, hvad vi får ud af at følge din virksomhed.
Måske får dine følgere den nyeste viden inden for dit felt. Måske får jeg informationer om ledige stillinger kombineret med gratis tips og tricks?
Mulighederne er mange – og vi vil rigtig gerne hjælpe dig med dine. Også hvis du er i tvivl om, hvad omdrejningspunktet for din tilstedeværelse på LinkedIn egentlig bør være.
Vi løser alle de tekniske aspakter vedrørende implementering i forhold til dit website, men vil også gerne hjælpe dig med at forfatte teksterne til din virksomhedsside og til dine posts.
Kontakt os
Jo, Facebook er verdens største sociale netværk
– Et netværk, som stadig vokser!
I dag gemmer Facebook data om sine brugere i en sådan grad, at du som professionel på det sociale medie kan udnytte mange af de data i din markedsføring.
Du vil eksempelvis gerne fremhæve elementer fra dit website på din virksomheds Facebook-side eller trække features fra dine øvrige sociale medier ind på din Facebook-side.
I de tilfælde bygger vi funktioner ind i fanerne på din virksomheds Facebook-side. Funktioner, der kan trække de features ind, du gerne vil fremhæve. Det kan være film fra YouTube, en kollage fra Instagram, produkter fra din webshop eller tilmeldingsmodulet til dit nyhedsbrev – bygget i et layout, der passer til din designlinje.
Når du har oprettet en Facebook-side til din virksomhed, kan du blandt andet målrette annoncer mod dine målgruppers interesser, køn, alder, civilstatus og meget andet. På den måde sikrer du, at du betaler mindre – men får maksimalt udbytte – når du bruger Facebook som annonceplatform til dine online kampagner.
Facebook tilbyder mange forskellige måder at markedsføre dig på. Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på. Alligevel er én ting er sikkert: Du får mest for dine penge, hvis du selv har en Facebook side.
Med markedsføring via Facebook kan du: