Er du typen der brænder for at være den bedste indenfor dit felt? Kan du allerede fremvise færdigheder, som kan imponere og begejstre os? Så har du her chancen for at få byens sejeste elevplads!

radoor & co er en virksomhed i rivende udvikling. Vi bor på Brandts Passage i Odense C, og vi har brug for din hjælp. Hos os er du på lige fod med os andre fra dag ét, og du vil hurtigt opdage, at du får tildelt udfordrende og spændende opgaver

Dine arbejdsopgaver:

Du vil primært få ansvaret for en bestående og spændende kunde, som har brug for din hjælp:
En meget spændende og unik mulighed for den rette. Du vil selvstændigt sammen med kunden bl.a. stå for opbygning af div. hjemmesider, udvikling af mindre tryksager, udvikle div. grafiske opgaver, lave foto/video, online samt offline sparing og idéudvikling, udtænke nye spændende koncepter og meget mere.

Du får bl.a. brug for disse færdigheder:

  • Du har æstetisk sans og har et godt drive i de ting du præsenterer og leverer til dine kunder
  • Du besidder et naturlig ansvar og er god til at finde en løsning på en problemstilling
  • Du kan selvstændigt designe og udvikle div. grafiske universer i Photoshop, med sikker hånd og god stil
  • Kendskab til Illustrator er en fordel i dit daglige virke
  • Du kan dit inDesign og har styr på at designe og færdiggøre div. trykte materialer (brochure, flyers, m.m.)
  • Kendskab til HTML og CSS samt udvikling af hjemmesider er en kæmpe fordel, men ikke et must
  • Du skriver og taler flydende dansk
  • Du er serviceminded, selvstændig og initaitivrig.

Elevløn under uddannelsesforløbet

Arbejdssted:

Brandts Passage, Odense C.

Ansøgningsfrist:

Hellere i dag end i morgen…

Ansøgning sendes til:

Jacob Radoor
E-mail: jra@radoorco.dk

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Download stillingsopslag her:

dygtig-elev.pdf