STILLINGEN ER BESAT!

Er du en erfaren og dygtig Senior Digital AD’er, der kan udtænke og udvikle online løsninger, så fuglene synger? Er du vant til at arbejde professionelt med grafisk design og konceptudvikling til online og offline medier? Så er det nu, du skal slå til! Vi mangler nemlig DIG til en ultra spændende og udfordrende stilling hos radoor & co i Odense.

Hos radoor & co er vi en virksomhed i konstant udvikling. Vi har travlt! Derfor har vi brug for en person med erfaringen. Dig, der er i stand til at kravle ned i en ledende rolle fra dag ét – udfylde den – og vise både kunder og team, hvor vi skal hen. Vi løser en lang række forskellige og spændende opgaver for både private og offentlige virksomheder. Bl.a. for Egmont, OUHOdense Kommune, ADHD Foreningen, SOSU Fyn og Region Syddanmark.

Stillingen

Som radoor & co’s Senior Digitale Art Director kommer du til at stå i spidsen for al grafisk design i huset. Både online og offline. Du spiller en afgørende rolle, når briefinger skal omsættes til topfede koncepter og bæredygtige løsninger, der flytter vores kunders forretninger og kommunikation i den rigtige retning.

Vi søger dig, som elsker at skabe, forandre og begejstre vores kunder med løsninger på et højt æstetisk niveau –

  • Altid med øje for detaljen
  • Altid med en knivskarp eksekvering.

For den rette er der tale om en unik stilling i branchen, hvor du får god mulighed for personlig udvikling. Samtidig får du stor medindflydelse på virksomhedens udvikling fremadrettet.

Vores afsæt er digitalt, og en stor del af dine opgaver vil også afspejler sig i dette – lige fra koncept- og idéudvikling til eksekvering. Men du vil også have stor berøring med klassiske offline marketingdiscipliner på tryk/print.

Dine arbejdsopgaver kan derfor være alt fra udvikling af annoncermagasinproduktionbilledbehandling, online og offline konceptudvikling, logo og identitet, wireframes, planlægning, UI/UX udvikling, APP design til præsentationer og mock-ups, møder med kunder, online og offline designs og ikke mindst til webdesign, som bliver en stor del din hverdag.

Vi forventer, at:

  • Du arbejder problemfrit på kryds og tværs af medieplatforme
  • Du er i stand til at sætte dig ind i kundernes produkter, markeder og målgrupper. Og at du bruger denne indsigt til at skabe overbevisende kommunikationsløsninger, der skaber værdi og resultater for vores kunder
  • Du er sikker i din streg. Du ved, hvad du vil. Du er en motiverende og selvkørende type, der også arbejder effektivt, når det drejer sig om at løse mindre spændende opgaver i en travl hverdag
  • Du kan videreudvikle eksisterende koncepter og designlinjer uden problemer
  • Du aldrig går på kompromis med kvaliteten af dit arbejde, selvom tempoet kan være højt
  • Du er dygtig til at omsætte gennemtænkte ideer og wireframes til unikke digitale løsninger
  • Du har stor erfaring med overleveringsprocessen: Du guider vores tekniske team sikkert i mål, så resultatet altid bliver den oplevelse, kunden forventer
  • Du er vant til at navigere i komplekse projekter sammen med udviklere
  • Du kender til budgetter og kan navigere i store som små
  • Opfølgning, tests af funktioner og brugervenlighed er en naturlig del af hele din proces og tankegang
  • Du altid leverer et færdigt resultat, der lever 110% op til kundens ønsker og forventninger.

Hos radoor & co får kunderne altid mere, end de forventer. I den optik er det vigtigt, at du evner at levere ekstraordinære løsninger, fordi du ved, hvad det betyder for kundernes investeringer og for de resultater, vi ønsker at skabe

Vi leder efter dig, der:

  • Mestrer Adobe pakken, hvor du både webdesigner, fotomanipulerer og skaber overbevisende visuel kommunikation på tværs af medieplatforme på et højt plan
  • Er selvkørende, tager action og arbejder effektivt med dine opgaver
  • Værdsætter et godt fællesskab, en flad organisation og en afslappet – men seriøs og struktureret hverdag – hvor alle tager ansvar
  • Kan fremvise minimum 5 projekter, hvor du har stået i spidsen fra idé til færdigt produkt
  • Arbejder på et kreativt og teknisk meget højt niveau. Både digitalt og til print
  • Har minimum 3-5 års erfaring fra bureau eller som freelance
  • Er en dygtig formidler og elsker at præsentere og argumentere for dine designvalg
  • Ved, at brugervenligheden er vigtigere end et flot webdesign
  • Er digital konceptstærk og kan lide at udtænke digitale projekter fra A-Z.

Ansøgningsfrist

Vi har ingen ansøgningsfrist, men ønsker at ansætte hurtigst muligt.

Arbejdssted

Odense C.

Stilling

Fuldtid. 37 timer pr. uge.

Løn

Fast løn forhandles.

Sådan søger du stillingen

Har du fået fugle eller blod på tanden, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit udvalgte arbejde til Jacob Radoor på jra@radoorco.dk. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe på telefon 81 10 72 20.

Vi glæder os til at høre fra dig!