Er du dygtig til at tale med mennesker? Og ser du tekniske “problemer” som udfordringer, der bare venter på at blive løst? Har du tekniske web-skills, en god forståelse for allround web-support og er du en udpræget teamplayer? Så har vi intet mindre end et konge job til dig!

Du kommer til at indgå i vores team af glade og yderst dygtige web-gøglere på kontoret i Brandts Passage, Odense C. Stillingen tilbydes kun som fuldtidsstilling med fast løn. Stillingen kan ikke søges som freelance konsulent.

Vi søger dig med denne profil:

• Du har 100 % styr på HTML og CSS
• Du har en god basic PHP-viden
• Har du erfaring med LESS/SASS og Git, er det en stor fordel, men ikke et must
• Du har god erfaring med WordPress
• Du er serviceminded, selvstændig og initiativrig
• Du elsker at tale i telefon
• Du er smilende, glad og udadvendt
• Du arbejder struktureret og kan holde mange chokoladekiks i luften på én gang
• Du taler og skriver flydende dansk
• Du er god til at lytte og viderformidle teknisk information
• Har du en uddannelse som web-Integrator eller lignende, er det en stor fordel
• Skal du i gang med en uddannelse inden for feltet, kan en elevplads være en mulighed alt efter dit niveau.

Det er vigtigt, at du er en person, der sætter en kæmpe ære i at hjælpe vores kunder og yde en perfekt service og support hver gang, vores kunder har brug for det. Det skal derfor være meget naturligt for dig, at følge op og vise interesse for vores kunders problemstillinger.

Dine arbejdsopgaver:

  • Planlægning og koordinering af supportsager
  • Briefe udviklerne på en given sag der kræver deres tid
  • Telefonisk support
  • Mail-support
  • Udførsel af diverse tekniske tilretninger af fejl og justeringer på bestående webløsninger
  • Opdatering og tilføjelse af diverse indhold på bestående webløsninger
  • Opfølgning og servicering

Stilling:

  • Fuldtid: 37 timer pr. uge

Løn:

Fast løn forhandles efter kvalifikation.

Arbejdssted:

Brandts Passage, Odense C.

Ansøgningsfrist:

Er du lige så tændt på at få jobbet, som vi er på at finde vores nye super kollega, må du ikke tøve med at sende din ansøgning. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Send din ansøgning med relevant materiale til Jacob Radoor på e-mail: jra@radoorco.dk