Maestro er en idé, som Nr. Søby Kød Engros står bag. Faktisk kan vi nærmest, kalde det for en eksklusiv kødklub for madelskere – hell yes, lige noget for os.

Den korte og meget præcise kravspecifikation lød som følgende.

Skab det perfekte koncept til vores idé, opfind vores navn, lav det fede logo, skab de perfekte rammer for online salg af kvalitetskød, fra vores udvalgte super leverandører verden over. Gør det muligt for virksomheder, at blive medlem og dermed tilbyde sine medarbejdere, luksuskød til engros priser – leveret direkte til arbejdspladsen, sørg efterfølgende for en sikker og stabil drift, service og ikke mindst supporten

Well…spot-on….!

Opgaven bestod i at skabe et helt nyt koncept, – from the very beginning.

Udfordringen var perfekt. Alt det vi elsker og er dybt passionerede omkring, har været i brug for at løse denne spændende og lidt anderledes opgave.

Vi har udviklet alt fra navn, logo/identitet, valg af typografi, tryksager (omg! ja, du læste rigtigt, tryksager), bestillingsystem, WordPress webshop, CMS udvikling, design og konceptudvikling, integration på kryds og tværs og et hav af fede funktionaliteter, som kunden dagligt jonglerer rundt med, så let som ingenting. Vi har naturligvis bygget det hele i WordPres CMS som platform og udviklet vores egne plug-ins. Vi har integreret det hele op i vores egenudviklede WordPress webshop system. På den måde kan vi styre og tilpasse 100 % hvordan kunden ønsker, at skalere sin forretning fremadrettet, og vi sikrer samtidig, at plug-ins og funktionalitet opfører sig præcist, som vi gerne vil have det.

Hvad går det ud på?

Virksomheder indgår en aftale med Mestro for at kunne tilbyde sine medarbejdere kvalitetskød til engrospriser. Virksomheden får udleveret et fikst lille kodekort med deres helt egen “kød-kode” på. Herefter kan medarbejdere oprette sig ganske gratis på siden med den udleverede kode – og wupti, så er der et kæmpe udvalg af kvalitetskød til engros priser. Varene bestilles og betales direkte på siden, som var det et stykke tøj. Varerne bliver herefter fluks leveret direkte på arbejdspladsen, med dit navn på, i en speciel køleboks, så kødet kan holde sig til du skal hjem. Det er da genialt!

Mangler du inspiration, kan du sågar smutte forbi sektionen “Kokkens Hemmeligheder” og få gode tips og tricks til hvordan du steger din bøf som en proff, afpudse dit kød eller blot finde en god opskrift.

Kunden styrer det hele selv!

Maestro styrer det hele selv. De kan b.la. oprette varer, kategorier, nye produktgrupper, lave specielle rabatordninger på kryds og tværs af virksomheder, lave individuelle leverings datoer alt efter bestillingsdag og kunde, uploade videoer, tilføje opskrifter i den specieludviklede opskriftdatabase, færdiggøre ordre, trække penge på kort, printe labels med det specieludviklede “print label funktion” og meget mere.

Tjek løsningen ud her – og benyt formularen i bunden af sitet, så du også kan blive medlem af Danmarks sejeste kødklub.

Check it out: maestromeat.dk

Se case her på siden