Her bor vi! Vestre Stationsvej 21, 2. sal 5000 Odense C Cvr. 33 86 67 47 Tlf.: +45 81 10 72 20 E-mail: info@radoorco.dk
Website of the day, 08/01/2017 Website of the day, 08/01/2017
radoor & co aps Vestre Stationsvej 21, 2. sal 5000 Odense C Cvr. 33 86 67 47 Tlf. 81 10 72 20 info@radoorco.dk
DESIGN | PROGRAMMERING | SERVICE/DRIFT

Danlad.dk

Kunden
DanLad er den førende producent og leverandør af opbygninger til vare- og lastbiler.
Kvalitet og fleksibilitet er nøgleord for DanLad, hvilket nu afspejles online.
Design og koncept

Udfordringen var at skabe et let forståeligt bestillingsflow for brugere med login og et indbydende visuelt univers med en enkel navigation tilpasset alle platforme.

Primære farve #ce0101

Sekundære farve #464646

Identitet og læsbarhed
Til overskrifter er valgt Sans Serif fonten Syncopate, som bruges til at skabe visuel genkendelighed, da den mimer formsproget fra Danlads logotypografi. Samtidig har den et maskinelt udtryk, der ligger godt i tråd med produkternes karakter.

Til brødteksten benyttes skriften Play, som også ligger i samme boldgade i sit udtryk som Syncopate, men som fungerer bedre som brødtekst, da den er let at læse, selv i små størrelser.

Begge fonte er Google fonts, hvilket giver dem god integration på tværs af skærme og styresystemer.
Bestillingsflow

For brugere med login, er bestillingsflowet delt op i 5 enkle steps. Først vælges mærke og type. Så tilføjes udstyr, efterfulgt af justering af ordren, hvor brugeren også kan tilføje eget udstyr og beregne lasteevne. Til sidst kan man udskrive tilbud til egne kunder eller sende bestilling.

Ekstra features

Sitets undersider indeholder flere brugervenlige funktioner. Bl.a. kan man på ”Service” siden sortere mellem at få vist flere typer af lifte og kraner på et skalérbart kort og under ”Skadecenter”, kan man uploade billeder og sende en skadesanmeldelse, som man samtidig modtager pr. mail.

Funktionsoversigt

Løsningen for Danlad er pakket med et hav af funktioner, der gør det lettere for brugeren at navigere, bestille, finde nærmeste service sted osv. Her kan du få et overblik.

WordPress

Løsningen er bygget på WordPress. Vi har brugt styrkerne i systemets skalérbarhed, og udvidet det med specialudviklet funktionalitet. På den måde har vi skabt en unik løsning, med en solid base, og alverdens muligheder for kunden fremadrettet.

Video

Med i løsning er muligheden for oprettelse af video baseret på integration af film hosted på Vimeo eller YouTube. På dette site er der både en introduktionsvideo på forsiden og en step-by-step video under bestillingsmodulet.

MailChimp

Når det kommer til nyhedsbreve er det vigtigt at have et system, der kan håndtere de nyeste krav til mobilvisning, automatiseret udsendelse, statistik osv. MailChimp har de seneste år overhalet konkurrenterne, når der drejer sig om håndtering af nyhedsbreve.

Produkthjul

Specielt til denne løsning har vi udviklet et cirkulært produkthjul, som giver brugeren en let og intuitiv fornemmelse af produktvalg og detaljeinformation, inkl. kategorivalg og gallerivisninger.

Servicekort

For at give brugeren mulighed for let at få et overblik over hvor i landet man kan få service på sin Danlad opbygning, har vi bygget videre på Googles kortfunktion og givet brugeren en sorteringsfunktion, der kan sortere mellem produkttype og mærke.

Nyhedsdeling

Som standard er alle nyheder i nyhedssektionen udstyret med muligheden for at dele de enkelte nyheder med sine Facebook venner, eller sine kontakter på LinkedIn. Man kan også sende nyheden direkte i en mail.

Kontaktsortering

Det kan være svært at overskue hvem man skal kontakte, hvis man for præsenteret alle medarbejdere i en kontaktoversigt. Derfor har vi lavet en sorteringsfunktion, som giver mulighed for, i en glidende bevægelse, at vælge hvilke afdelinger der skal vises.

Login

Login området giver entreprenører og andre af Danlads samarbejdspartnere mulighed for at bestille skræddersyede opbygninger, tilføje egne produkter og udskrive tilbud til egne kunder eller foretage egne bestillinger.

Tilbudsskabelon

Som en særlig feature, har vi bygget en funktion, der giver kunder med login, mulighed for at få vist sin bestilling i et særskilt layout, tilpasset print. Her er der også mulighed for at medregne rabat, avance m.m.